Passer du på din ryg i hverdagen? Små tiltag for at undgå rygsmerter

Flere danskere oplever fra tid til anden at have ondt i ryggen. Det kan både være af længere og kortere varighed. Ikke desto mindre kan rygsmerter sætte en stopper for mange dagligdagsting. Det kan nemlig have en stor indvirkning på din mobilitet afhængigt af, hvor mange smerter du har.

Vil du passe bedre på din ryg og minimere risikoen for rygsmerter? Vi har kigget på nogle af de tiltag, du selv kan gøre for at passe bedre på din ryg. Læs med her.

Løft med benene og ikke med armene

Du har sikkert hørt det før. ”Du skal løfte med benene og ikke med armene”. Det kan måske virke som et ligegyldigt råd, men der er fortsat mange, der ikke husker at løfte rigtigt. Et forkert løft kan have store konsekvenser. Det kan nemlig give smerter i ryg og lænd, som kan være svært at komme af med igen uden professionel hjælp.

Og hvordan løfter du så korrekt? Det er benene, der skal i gang med det hårde arbejde og ikke armene. Der er desværre nogen, der har en tendens til at placere løftebyrden på armene og ikke holde den pågældende genstand tæt nok ind til kroppen. Selv ved lette genstande kan det gøre ondt i ryggen, når du mindst venter det.

Når du løfter, skal du bøje i knæ og hofteled i stedet for at bøje i ryggen. Din ryg skal være ret i hele processen. Når du tager fat om genstanden, er det vigtigt, at du har et godt greb og holder det tæt ind til kroppen. Derudover er løftebyrden i knæ og hofteled, hvor du strækker disse, når du er klar til at løfte genstanden.

Har du stillesiddende arbejde? Vælg din kontorstol med omhu

Laver du ikke så mange løft i din dagligdag, kan der være andre tidspunkter, hvor du skal passe på din ryg.

Har du et stillesiddende arbejde, kan din ryg også blive betydeligt belastet. Det er især, hvis du sidder i en forkert arbejdsstilling. Ved at sidde i denne forkerte arbejdsstilling i flere timer, kan du nemlig belaste din ryg meget, hvilket kan udvikle sig til rygsmerter.

Ved stillesiddende arbejde er det vigtigt, at du har en kontorstol, der kan sikre dig en optimal arbejdsstilling. Det er ikke nok med en kontorstol, der har en god støtte til ryggen – selvom det også er uhyre vigtigt.

Rygstøtten er et godt sted at starte. Derfra kan der være en fordel at kigge efter en kontorstol med mulighed for at lave forskellige indstillinger. Disse indstillinger sikrer dig, at du kan indstille kontorstolen perfekt til dig. Det kan for eksempel være højden på stolen i forhold til længden på dine ben. Det kan også være vinklen på sædet, som giver dig en optimal arbejdsstilling.

Ved at vælge den rigtige kontorstol og indstille den korrekt kan du sikre din ryg den bedst mulige arbejdsstilling.

Træn din ryg, og hold den aktiv – det betaler sig

Det her er et vigtigt punkt, som kan gøre en stor forskel for at forebygge rygsmerter. Ved at holde din ryg trænet og aktiv kan du gøre din ryg stærkere. Det er med til at give dig bedre forudsætninger for at undgå rygsmerter.

Der er flere forskellige måder, du kan træne din ryg på. Det vigtigste er, at du træner den korrekt. Ellers kan det have den helt modsatte effekt. Det kan derfor være en fordel at alliere sig med en personlig træner eller lignende, der kan vise dig, hvordan du udfører forskellige rygøvelser korrekt.