Det kan være farligt at færdes på havet i kajak og på paddleboard, og derfor er der lovkrav om enten redningsvest eller svømmevest. Det er også sværere, end det umiddelbart ser ud, siger formand Flemming Petersen fra Rønne Roklub. Foto: Jacob Jepsen

Roformand om folks adfærd på havet: Der plejer ikke at ske noget, men huset plejer jo heller ikke at brænde

Sikkerhed

Folk af en vis alder ved, at kun en tåbe ikke frygter havet. Budskabet blev i 1980’erne gentaget igen og igen i nogle korte tv-programmer med oplysninger til borgerne om samfundet, og det er stadig lige så relevant i dag, som det var dengang, mener formand Flemming Petersen fra Rønne Roklub.

I sommer har Trygfondens livreddere flere gange måttet sejle ud for at hente folk, som er drevet til havs på de populære paddleboards. Derudover har Flemming Petersen på nogle af sine egne roture observeret opførsel, der har givet ham det klare indtryk, at mange ikke er klædt godt nok på til at færdes på havet.

– Det er alle mulige, vi møder. Bare man tager ned på stranden, så vil man se stand up-paddleboards, sit on top-kajakker, havkajakker og bananbåde. I fredags havde vi arrangeret en tur for nogle af vores nyuddannede medlemmer ved Hammeren. Vi startede i Sandvig og tog rundt om pynten. Der mødte vi en bananbåd, vi mødte stand up-boards ved Hammerhavn og ved Hasle. Det var faktisk den værste. Der så vi fire paddleboards et stykke ude. De havde sat sig ned på brættene, og så havde de rosévin med og sad og drak det ude på havet uden redningsvest eller svømmevest, siger formanden for Rønne Roklub.

To slags veste

De manglende veste er et selvstændigt problem, da de ikke blot er et spørgsmål om sikkerhed, men rent faktisk et lovkrav, pointerer han.

– Jeg tror i bund og grund, at folk ikke ved, at det er et krav. Derfor tænkte jeg, om vi på en eller anden måde kunne få gjort opmærksom på, at der er nogle regler, der gælder, selvom man ikke kender dem, siger Flemming Petersen, som både har henvendt sig til medierne og politiet for at gøre opmærksom på problemet.

Manglende rednings- eller svømmevest kan koste en bøde på 1.500 kroner og i værste fald livet, fortæller han.

– Folk tror mere på deres egne evner end at tage det som en livsforsikring, hvis man kan sige det sådan. Der plejer ikke at ske noget, men huset plejer jo heller ikke at brænde, lyder det fra Flemming Petersen.

Han forklarer, at der er to forskellige slags veste at vælge imellem, redningsveste og svømmeveste. Redningsveste har en stor krave omme i nakken, mens svømmeveste mere ligner en skudsikker vest, hvor ærmegabet er fri. Redningsveste er bygget til at vende folk om og lægge dem på ryggen, så luftvejene er frie. Det er svømmeveste ikke.

– Hvis man falder bevidstløs i vandet med en svømmevest, så kommer man til at ligge på maven og drukne. Så det er et kompromis, man har accepteret i lovgivningen, at kan man ikke gøre det bedste, så må man gøre det næstbedste, siger Flemming Petersen.

– Man tror ikke, man behøver at vide noget om søvejsregler, men juridisk set, så er man skipper på fartøjet, siger Flemming Petersen. Foto: Jacob Jepsen

Nemt at komme til

Formanden for Rønne Roklub forestiller sig, at problemet med manglende veste til dels skyldes, at folk køber deres paddleboards i byggemarkeder i stedet for i specialbutikker.

– Jeg tænker, at hvis man går ind og køber udstyr i en maritim butik, et board eller en kajak, så vil de selvfølgelig forsøge også at sælge en redningsvest, for de lever af at sælge tingene, men hvis man køber tingene i et byggemarked, så ville jeg nok personligt tænke, hvorfor de sælger dem sådan et sted. Det er blevet for tilgængeligt og for nemt at komme til uden en god vejledning.

– Det er ligesom at tage ud at løbe. Man kan købe et par løbesko, man kan købe et board, og så kan man komme af sted. Det der med at være med i en klub ser folk ikke som nødvendigt, for det kan da ikke være så svært.

Rønne Roklub har for nylig købt en håndfuld svømmeveste til 350-400 kroner stykket, så formanden kan ikke forestille sig, at det er prisen, der er problemet, da en ny havkajak i plastik koster 10.-11.000 kroner, mens paddleboards koster et par tusinde kroner eller mere.

 

Ordforklaring

Paddleboard:

Aflangt bræt, typisk af plastic eller glasfiber, som man i oprejst stilling padler sig frem med hen over vandet.

Sit on top-kajak:

Kajak, hvor man sidder oven på kajakken i stedet for i et tildækket hul.

Bananbåd:

Oppustelig gummibåd, som trækkes efter en båd i høj fart.

Regler om vest:

Regel 1 – generelt

• Ethvert fritidsfartøj skal være forsynet med sikkerhedsudstyr i fornødent omfang under hensyntagen til årstidens vejrforhold, fartøjets type og størrelse samt turens længde og varighed.

Regel 2 – redningsveste

• Denne regel omfatter alle fritidsfartøjer bortset fra badeudstyr, der udelukkende anvendes i strandkanten.

• Alle fritidsfartøjer, der ikke er fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller svømmeveste til alle personer om bord.

• Kapronings- og motionsroningsfartøjer kan i stedet følge Dansk Forening for Rosports eller Dansk Kano og Kajak Forbunds sikkerhedsbestemmelser.

• Dykkere, som​ transporteres i fartøjer, omfattet af denne regel, kan anvende de opstigningsveste, der bruges sammen med dykkerudstyret, i stedet for redningsveste.

• Fartøjer, der under opsyn anvendes i lavvandede områder i forlystelsesparker og lignende, kan af Søfartsstyrelsen fritages for at opfylde denne regel.

• Rednings- og svømmeveste skal være typegodkendt efter anerkendte normer og overensstemmelsesmærkede med enten ratmærke eller CE-mærke. Redningsveste, der er varefaktamærkede efter den tidligere gældende ordning, kan anvendes, indtil de udskiftes på grund af slid eller ælde.

• Anvisninger for brugen og vægtgrænser med videre af den enkelte rednings- eller svømmevest skal følges.