Sorte Muld ligger syd-vest for Svaneke. Foto: Michael Thorsen, Bornholms Museum

Ny teknik kortlægger hele Sorte Muld for første gang

FORTIDSFUND

For første gang nogensinde har Bornholms Museum fået et komplet overblik over, hvordan jernalderpladsen Sorte Muld ved Svaneke så ud i sin helhed. Sorte Muld er en af Danmarks allerstørste arkæologiske juveler.

Det store gennembrud skyldes, at Sorte Muld nu er blevet undersøgt med georadar: En geofysisk målemetode, der bruger radarsignaler til at kortlægge strukturer, konstruktioner og objekter i jorden. Billederne er skabt af et hold af østrigske eksperter med specielle i viurtuel arkæologi.

– Billedet er kun et par dage gammelt. Vi har lige fået det fremstillet. Her ser vi for første gang hele Sorte Muld-området, og vi ser bebyggelsen i det forhistoriske Svaneke, fortæller Finn Ole Nielsen, chefarkæolog på Bornholms Museum.

– Vi kommer et spadestik dybere i Sorte Mulds historie, og der åbner sig en viden, som vi aldrig før har haft om Sorte Muld. Det skyldes dels georadaren, dels at vi kan koble georadarens billeder sammen med den viden, som vi i forvejen har.

Hvilken ny viden giver det jer?

– Vi kan se, at Sorte Muld har haft forsvarsværker omkring sig, og vi kan også se vejene og bebyggelserne. Vi har fået et total-landskab, hvor vi tidligere kun havde en sort boks. Det giver os en helt ny viden, som det havde taget os 100 år, hvis vi havde skullet grave den frem, siger Finn Ole Nielsen.

Sådan fordelte bebyggelserne sig på Sorte Muld.

Templet skal graves fri

Finn Ole Nielsen søger netop nu en fond for at komme op på den halve million kroner, som Bornholms Museum mindst skal have for at kunne undersøge hvad det ønsker på Sorte Muld næste år.

Arbejdet starter efter planen i starten af maj, hvor arkæologistuderende fra de baltiske lande vil komme og grave med som led i deres uddannelse.

– Vi vil godt prøve at afdække hele templet: Løfte hele muldlaget af, så man kan se selve templet, tempelgården og hegnet omkring det, fortæller Finn Ole Nielsen.

Et andet mål for næste år er at finde ud af, hvad der præcis skete med templet på Sorte Muld. Arkæologen og guldgubbe-eksperten Margrethe Watt fandt 2.350 guldgubber ved at grave systematisk i et afgrænset område i 1980’erne, men siden er der stødt så mange nye til andre steder, at arkæologerne er begyndt at undre sig.

– Nedlagde man templet? Med det spredningsbillede, som vi nu ser omkring fundet af guldgubberne, skal der være en fornuftig forklaring på, at vi nu har fundet 500 guldgubber mere ud over Margrethe Watts store fund fra firserne, siger Finn Ole Nielsen.

– Der skal være en forklaring på, at vi nu finder 500 guldgubber mere. De kan ikke komme fra det udgravningsfelt, som Margrethe gravede på, men vi har to kandidater: Enten selve tempelområdet eller et område nord for tempelområdet, siger han.

– Det er også en del af planen for næste år. Men det er ikke et tag-selv-bord. Vi får det ikke gratis. Vi taler om tusindvis af timer. Men det er kun et spørgsmål om tid, før vi har det.

 

 

Sorte Muld

Sorte Muld er en boplads fra jernalderen nær Svaneke.

På Sorte Muld er der fundet tusindvis af genstande fra cirka år 200 før Kristus til cirka år 850 vor tid. Centralt blandt fundene står de cirka 2.800 guldgubber. Fundene vidner om, at magtfulde stormænd må have resideret på Sorte Muld.

Der er gjort omkring 20.000 arkæologiske fund på Sorte Muld-komplekset.

Fund af både sjældne genstande som guldsmykker, små guldbarrer, rav og glas og hverdagsting som fiskeredskaber og andet værktøj viser, at både en elitekultur og mere jævne folk levede på stedet.

Siden anden halvdel af 1800-tallet er der foretaget arkæologiske udgravninger på stedet. Det er dog først i 1980’erne og 1990’erne, at større undersøgelser har vist, at Sorte Muld var centrum i et imponerende bosættelseskompleks.

Sorte Muld-komplekset dækker et areal på mere end en kvadratkilometer, og Sorte Muld er dermed en af de største skandinaviske bopladser fra jernalderen. Da bosættelsen var på sit højeste, kan der have levet flere hundrede mennesker i området.