Træskærer Chester Antoni Due laver blandt andet denne “pissestok”, som skal hjælpe trængende mænd med ikke at tisse på deres sko. Foto: Jacob Jepsen

Velkommen til den kulturelle smeltedigel

Udtrykt i sportslige termer er den bornholmske kulturuge ikke en sprinterdistance, men et langdistanceløb a la Tour de France.
Fredag eftermiddag skulle startskuddet gå, men ligesom det gælder sportsudøvere skal der også lidt opvarmning til for komme i gang med en kulturel tour de force, og faktisk begyndte opvarmningen allerede klokken 10.

KULTURUGE

Udtrykt i sportslige termer er den bornholmske kulturuge ikke en sprinterdistance, men et langdistanceløb a la Tour de France.

Fredag eftermiddag skulle startskuddet gå, men ligesom det gælder sportsudøvere skal der også lidt opvarmning til for komme i gang med en kulturel tour de force, og faktisk begyndte opvarmningen allerede klokken 10.

På den måde kunne alle være fokuserede til åbningsarrangementet klokken 16, som sætter gang i sagerne med først en stille lunten, som naturligvis vil blive fulgt op af en sprint hist og her hen over den kommende uge, hvor der også venter nogle kulturelle højdedrag, måske et par dalsænkninger, lidt sidevind og smukke udsigter, hvorefter vi alle oven på en række mere eller mindre uforglemmelige oplevelser kan nå i mål søndag den 20. september.

Bornholms Tidende tog til Svaneke for at tage opvarmningen i øjesyn inden åbningsarrangementet – og føler sig straks i Brænderigænget i Svaneke hensat til det føromtalte franske cykelløb.

Det skyldes de sprøde toner fra Frits Madsens harmonika. Oh-la-la, det er altså godt.

Adspurgt fortæller han, at det godt nok er et såre dansk nummer, nemlig “Jeg gi’r mit humør en gang lak”, som Liva Weel sang i revykomedien “Dyveke” fra 1940, og som har musik og tekst af koryfæerne Kai Normann Andersen og Poul Henningsen.

– Men jeg spiller den med musette-klang, så bliver den så fransk, afslører Frits Madsen sit lille fif.

På Harmonikaen har han adskillige knapper, der kan giver tonerne et særpræg.

At han sidder her og deltager i allerførste programpunkt, “Torvedag og harmonik” på kulturugens åbningsdag, er nærmest mirakuløst, eftersom det er første gang i år, han har fået lov at spille til en torvedag. Den slags har corona nemlig lukket ned for.

– Ellers plejer jeg at spille her to gange om ugen, siger han.

– Men til gengæld har jeg så spillet en masse andre steder. Nede på havnen for eksempel har jeg spillet sammen med Mik Voss, for at folk ikke helt skulle glemme os, og der har vi godt måttet spille. Jeg har også spillet meget på Dark Horse i Snogebæk.

Denne dag har han sikret sig speciel polititilladelse til at spille, på søndag skal han spille i Rø og næstkommende søndag går turen til Christiansø.

Lidt herfra står Chester Antoni Due med sine træskærerarbejder, som han i løbet af sommeren gerne sælger på markedsdagene onsdag og lørdag.

Det er slut med onsdagene får denne sæson, men markedsfolket fortsætter på lørdagene, fortæller han.

At han står her denne fredag skyldes – rigtigt gættet – at også han fungerer som en slags opvarmning til den tilstundende kulturuge.

Et ældre par kommer forbi og stiller sig op ved siden af avisens udsendte og studerer de “pissestokke”, træskæreren sælger.

Javel, en fiks anordning, som vi med små svedige grin bliver enige om må være konstrueret til at sikre, at mænd ikke står og urinerer på deres sko.

Forklaringen burde fremgå af et billede til denne tekst.

Jakob Bondo Schultz fortalte om sin passion, at bygge guitarer. Foto: Jacob Jepsen

Det spiller

Lidt herfra, i Nansensgade 4, hvor Bondo Guitars ligger, finder der et andet præ-kulturugeåbningsarrangement sted.

Det er guitarbygger Jakob Bondo Schultz, der har gæster i sin gårdhave og fortæller om sin passion, at bygge guitarer.

Han løb som ung guitarspillende studerende i Aarhus ind i en kendt guitarbygger, som tog ham under sine vinger – og så begyndte Jakob Bondo Schultz selv at bygge guitarer.

– Jeg blev så betaget af det, at det blev min hobby gennem mange år, fortæller han.

Når folk kommer på besøg i hans værksted, synes de det er fantastisk interessant, det han foretager sig.

Dét synes han til gengæld er interessant.

– For jeg står jo bare op, børster tænder, drikker min morgenkaffe og så videre, inden jeg går i gang i mit værksted med at hamre og save og slibe, og på den måde er det jo også bare et arbejde, siger han.

– Men jeg tror, at folk synes, det er interessant, fordi jeg skaber et kompliceret instrument helt fra bunden af for til at sidst at kunne sætte strengene på, og så kan det frembringe musik. Og det er da også arbejdsglæde i sin grundsubstans.

Tillykke med det.

Og tillykke til alle os, der i de i kommende ni dage skal ud på Bornholm og genfinde glæden ved kulturen i sin grundsubstans.

Det skal nok komme til at spille, hele øen rundt.