Rekrut Jørgensen befinder sig på sin stue på Almegårds Kaserne. Han er nummer 2 nederst til venstre.

Rekrut Jørgensen holdt meget af sin soldatertid

Mange mænd husker deres soldatertid som helt speciel. Måske var det soldaterkammeraterne i den korte ungdom, som gav minder til resten af livet.

SLÆGTSFORSKNING

At soldaterkammerater har en stor betydning oplevede jeg på tæt hold for cirka 10 år siden. Min afdøde far havde haft en blodprop, og det gjorde ham svært til bens og mere langsom til at opfatte forskelligt, men han ville gerne med ud og opleve lidt, hvis det ikke var for lang tid af gangen. Derfor var vi på Arnager Røgeri og spise sen frokost en dag, og her var det, at miraklet opstod. Min far Knud nærmest smed sin stok og småløb hen imod en mand af bare begejstring – for her stod en gammel soldaterkammerat.

Knud Arne Jørgensen begyndte sin rekruttid i Jægerspris i 1953 og søgte derefter at komme til Bornholm, fordi han længtes hjem til sin kone Lykke og deres førstefødte dreng. Der blev vist smurt lidt tykt på i begrundelsen for at komme hjem, for det var vist ikke bare sådan at flytte rundt på rekrutterne. Men han var glad, da han kom hjem til Almegårds Kaserne.

Den unge rekrut var en del af den forlængede tjenestetid for de værnepligtige, da Danmark måtte styrke det militære beredskab efter at være blevet medlem af Nato. Det betød, at tjenestetiden blev forlænget fra 12 til 18 måneder. Min mor Lykke på 86 husker, at holdet hed 53/54-holdet:

”Jeg mindes ikke, at vi var irriterede over, at han skulle være i militæret i længere tid. Det var jo noget, som vi vidste, der skulle gøres, men han var meget glad for at komme hjem til Bornholm, da han blev flyttet fra Jægerspris.”

Den afsluttende kompagnifest holdes selvfølgelig på Fredensborg – formentlig 1954.

Min mor husker også, at det var småt med pengene i den periode, og derfor hjalp hun til i køkkenet og med rengøring på nogle gårde et par gange om ugen, mens hendes mor passede min storebror.

Der var ingen tvivl om, at min far holdt af sin tid i militæret. Det skinner også tydeligt igennem på hans snart 70 år gamle soldaterbilleder. Min far var konservativ i sine grundholdninger og forpligtelsen og ansvaret efter 2. Verdenskrig var dybtfølt, som det selvfølgelig var for mange i den periode efter krigen.

Jeg husker også, hvordan han fortalte om Ungarnskrisen i 1956, og hvordan de følte for de stakkels ungarere, som dels blev dræbt, slået ned og hvor over 200.000 måtte flygte fra landet – og min mor erindrer, at de var i biografen til ungarnsindsamlingen.

På vinterøvelse ved Østerlars Rundkirke.

Nu har det været nemt for mig at høre om min fars militærtid, da jeg har nået at tale med ham om det, og fordi min mor kan supplere med oplysninger, men hvis jeg nu vil undersøge militærdata vedrørende mine bedstefædre, oldefædre og så fremdeles, så skal jeg have f.eks. have fat i lægsrullerne eller sørullerne.

Slægtsforskning inden for militære arkivalier er næsten et studie for sig selv, og i denne artikel kommer jeg kun ind på lægsrullerne, hvor de fleste starter, før de måske kaster sig ud i hærens og søværnets arkiver, Holmes arkiver, straffearkiver, m.m.

Lægdsruller og søruller er fortegnelser over de mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren eller flåden, oplyser Rigsarkivet. Rullerne kan bruges til at følge mænds flytninger eller til at få oplyst, ved hvilken enhed i militæret værnepligten blev aftjent. Det er ikke helt ligetil at arbejde med lægdsruller. Der er mange ting, man skal være opmærksom på. Og man bliver nødt til at benytte sig af en række hjælpemidler. På Rigsarkivets hjemmeside Arkivalieronline (sa.dk) finder du lægdsruller fra både de centrale og lokale udskrivningsmyndigheder, og her finder du også masser af gode råd til at arbejde med lægsruller.

Jeg har ledt efter min morfar Harald Theodor Thorsen, født i 1903, i lægsrullen. Jeg har hans militære indtegningsbevis, hvor jeg kan se, at han er kasseret, men der står intet i indtegningsbeviset, om hvorfor han er kasseret, og jeg bliver også nødt til at tage på Rigsarkivet for at få fat på en Sessionsekspeditionsprotokol, hvis jeg skal undersøge den sag nærmere. Dog har jeg fået en forklaring fra min mor Lykke. Min bedstefar Harald Thorsen brækkede sin arm, da han var barn, og armen blev aldrig sat rigtigt sammen igen, og det betød, at han hverken kunne bruges som fisker, som resten af drengene i fiskerfamilien eller som soldat: ”Han havde ikke meget kraft i sin arm, og derfor kunne han vel ikke holde på et gevær,” som Lykke forklarer det og derfor fik han stemplet ”udygtighedspas” i lægsrullen.

Korporal Huldgaård og 78 laver koldskål i Torpebakker.

I hans indtegningsbevis står der også, at han tilhører udskrivningskreds 6 og lægd 4. Det er betegnelserne for Bornholm, oplyser Michael Dupont, arkivar og overassistent i Rigsarkivet. Han har også et godt råd til dem, som gerne vil forske i forfædrenes militære historie: ”Nøglen til det hele er sognefortegnelserne. Dem skal man altid starte med, for her kan man finde udskrivningskredsen og lægsnummeret, og det skal man bruge, når man går videre for at finde personen i lægsrullen,” siger han og tilføjer, at mange bornholmere sikkert også gerne vil finde personer uden for Bornholm, som var indskrevet som værnepligtige.

Centraladministrationen har bevaret lægsruller tilbage til 1789, men de bornholmske går først fra omkring 1869. Bornholmere var nemlig fritaget for almindelig værnepligt frem til 1869 i henhold til kgl. privilegie fra 1670, men skulle indgå i den bornholmske milits og i søværnet fra 1851. Flyttede de fra øen, var de værnepligtige som andre.

 

 

Det skal du vide for at bruge lægdsruller

For at finde noget i en lægdsrulle skal du kende:

1. Den værnepligtiges navn

2. Den værnepligtiges fødselsår/alder

3. Opholdssted (sogn eller købstad) på tidspunktet for optagelsen i lægdsrullen eller på et tidspunkt i løbet af værnepligtstiden

Oplysningerne i en lægdsrulle eller sørulle er ordnet i rækkefølge efter lægdets nummer. Oplysningerne om de enkelte mænd i hvert lægd er ofte ført ind i tilfældig rækkefølge. Hver mand tildeles ved indførslen et løbenummer.

De ældste lægdsruller er fra 1701. Omkring 1940 blev lægds- og søruller afløst af Sessionskort.

Kilde: Rigsarkivet

 

 

 

Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning

Dorte Kofoed har slægtsforsket i sin bornholmske familie i cirka 10 år, men det har først taget fart de seneste par år. Det er den bedste hobby, som hun nogensinde har haft, og når man nu ikke kan finde ud af at strikke, så er dette et glimrende alternativ til at glemme tid og sted, når man tager en tur med tidsmaskinen. Det har givet hende fantastiske oplevelser, hvor hun har besøgt sine slægtninge i Utah i USA, set den gamle træhytte, som hendes tip-tipoldefar levede i, da han emigrerede fra Arnager i 1882, har fået venskaber og slægtninge flere steder i verden og har oplevet en stor glæde ved de mange gamle gåder, som ligger og ulmer i slægterne, hvor skæbnerne fletter sig sammen på godt og ondt. Hun vil her i serien ”Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning” dele ud af sine egne personlige historier og give tips og tricks til at slægtsforske. Kontakt hende gerne med spørgsmål og gode råd på: [email protected]