Bautastenen Hellig Kvinde, der står tæt ved Gyldensåens udløb, er et eksempel på et sted, som lokale føler et særligt forhold til. Der knytter sig nemlig et gammelt ritual til helligkvinden: Man skal hilse på hende. På billedet er ph.d. Lars Rømer færdig med at hilse. Arkivfoto: Torben Østergaard Møller

Jesus og de underjordiske lever fint side om side

Denne weekend beskæftiger tro- og eksistens sig med forholdet mellem kristendommen og den bornholmske folketro på de underjordiske – de små væsner, som ifølge sagnene værner om den bornholmske natur, som de lever i.
Artiklen er den anden og sidste i et minitema, som sidste weekend handlede om, hvad de små væsner betyder for den bornholmske folkesjæl.

TRO OG EKSISTENS

 

 

Minitema om de underjordiske

Denne weekend beskæftiger tro- og eksistens sig med forholdet mellem kristendommen og den bornholmske folketro på de underjordiske – de små væsner, som ifølge sagnene værner om den bornholmske natur, som de lever i.

Artiklen er den anden og sidste i et minitema, som sidste weekend handlede om, hvad de små væsner betyder for den bornholmske folkesjæl.

 

 

Den bornholmske folketro på, at der i naturen lever små magiske væsner – de underjordiske – lever fint side om side med den kristne tro. Selvom kristendommen traditionelt har spillet en stor rolle for mange mennesker på Bornholm, har de selvsamme mennesker sagtens kunnet finde plads til de underjordiske i deres verdensbillede. Folkesagnene og kristendommen giver nemlig hvert sit perspektiv på eksistensen.

Kristendommen kan levere de helt store eksistentielle tanker, der handler om, hvad det ville sige at være menneske, samt hvilken plads, vi har i verden. Sagnene om de underjordiske kan på deres side sætte vores nære og kendte verden ind i en magisk sammenhæng, der gør den endnu mere nærværende.

Det fortæller Lars Rømer fra Ibsker, der er ph.d. i antropologi, og som har forsket i bornholmeres forhold til de underjordiske og det bornholmske naturlandskab.

– Spørgsmålene i sagnene om de underjordiske har en anden karakter end mange kirkelige spørgsmål. Derfor har der historisk været plads til begge, siger Lars Rømer, der i forbindelse med sin forskning har interviewet mange bornholmere om deres forhold til de underjordiske.

– Selvom vi bryster os af at være et kristent land, og vi er kristne, betyder det ikke, at man nødvendigvis kun har kristne trosoplevelser. Flere, jeg har talt med, går i kirke, og de kan være medlem af menighedsrådet. Men de synes alligevel, at sagnene er relevante, fordi de siger dem noget andet end det, der står i de hellige skifter. Sagnene handler om, hvad er det for et sted, vi lever, fortæller Lars Rømer.

Underjordiske byggede angiveligt kirker

I sin forskning har Lars Rømer udover interviews med nulevende også kastet sig over de sagn og beretninger om underjordiske, der findes i Dansk Folkemindesamlings arkiver. Derfor ved han, at de underjordiske ifølge fortællingerne i udgangspunktet aldrig har haft et problem med kristendommen – bare der også er plads til dem.

– Ifølge sagnene har de underjordiske været med til at bygge de fleste kirker her på øen. Så længe, de ikke skulle ligge der, hvor de underjordiske boede, ville de gerne være med til at bygge dem. Så i folkesagnene er der ikke noget modsætningsforhold mellem kristendommen og de underjordiske, siger Lars Rømer.

De underjordiske har ifølge sagnene aldrig for alvor været på kant med kristendommen. Så længe mennesker byggede kirker der, hvor de ikke boede, så var de parat til at give en hånd med. Foto: Berit Hvassum

Det store og det nære

Heller ikke når det kommer til at levere perspektiver på livet og tilværelsen, ryger kirken og sagnene i videre clinch. Folketro og kristen tro beskæftiger sig nemlig med to forskellige sider af vores eksistens: Henholdsvis vores forankring i det helt lokale og en forståelse af det helt store tilværesesperspektiv.

– Kirken beskæftiger sig med nogle ret store og abstrakte spørgsmål. Her er vi på et højere trosperspektiv end i folkesagnene. Desuden er tingene ordnede. Vi har Gud, vi har et hierarki af engle, og vi har nogle normer, der ligger fast. Kristendommen giver svar, siger Lars Rømer.

Sådan forholder det sig ikke i sagnene. De underjordiskes motiver er ikke altid klare, og det er ikke sikkert, man kan drage en lære af fortællingerne.

– Folketroen er – sammenlignet med kristendommen – sprælsk og fragmenteret. Den rejser spørgsmål, men den giver ikke nødvendigvis nogen svar. De underjordiske kan være grimme og onde, de kan forsvare øen – men man kan også låne ting af dem.

– Til gengæld er sagnene oftest konkrete på den måde, at man kan placere dem et helt konkret sted i landskabet, hvor et helt konkret menneske har oplevet noget. Det har en anden karakter end et eventyr, der foregår i et fjernt land, eller bibelhistorien om Jesus, der vandrede helt nede på Genesaret sø for 2000 år siden. Sagnene handler om noget, der foregår lige uden for døren, og om, hvordan vi skal behandle naturen der, siger Lars Rømer.

Fandt underjordiske nævnt i Biblen

Selvom kristentro og folketro umiddelbart uproblematisk har levet side om side, kan vi konstatere, at nogle kristne før i tiden overvejede, om det virkelig sømmede sig at fortælle om de underjordiske. I hvert fald har nogen fundet det nødvendigt at lede i Biblen efter en blåstempling af de underjordiske og troen på dem. I 1934 udgav skovfoged Valdemar Seier bogen Bornholmske Folkeminder, hvor han nævner en passage i apostlen Paulus’ Brev til Filipperne. Passagen skulle angiveligt bevise, at de underjordiske vitterlig er Guds skabninger. Den nævner nemlig, at også knæ under jorden skal bøje sig for Jesus:

“Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.”

– Valdemar Seier, der var skovfoged ved Almindingen i 1930erne og 40erne, var en meget troende indremissionsk mand. Men han havde ikke noget problem med de underjordiske. Han betragtede dem ikke som djævle. Men de var en del af det mere private trosliv, der fandtes ved siden af den offentlige kirke, fortæller Lars Rømer.

Der har altid været interesse for de underjordiske på Bornholm. Når der bliver arrangeret ture, hvor temaet er de underjordiske, møder folk op. Lars Rømer har været med til at arrangere sådanne vandringer i landskabet omkring Bornholms Middaldercenter. Skov og Naturstyrelsen har også haft den slags arrangementer. På billedet ses fremmødet til en tur ved Hasle. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Naturen som trosmæssigt supplement

Udover de underjordiske har Lars Rømer også forsket i bornholmeres mere generelle forhold til naturen og landskabet. Han kan konstatere, at det ikke kun er i sagnene om de underjordiske, folk finder et trosmæssigt supplement til kristendommen. Nogle finder også eksistentiel tilknytning til deres lokalområde via naturen og de mange vaner, ritualer og andre fortællinger, der knytter sig til den.

– Det behøver ikke kun at centrere sig om de underjordiske. Der er også en anden fortælling, der behandler sider af livet, der ikke passer ind i det kirkelige. Det er ikke en reel religion eller religiøsitet, som nogen organiserer. Det er troen på, at der foregår noget derude. Den kan ses ved, at folk i smug kan lægge ting i skåltegn eller hilse på en bautasten som Hellig Kvinde (der står ved landevejen mellem Bølshavn og Listed, red.). Det er ting, som ikke er til fuld offentlig skue, men som folk alligevel gør, fordi de bor et særligt sted.

– Den slags er blevet opfattet som gammeldags, tilbageskuende og som en forkert forståelse af verden. Men det findes stadigvæk, konstaterer Lars Rømer.

Lars Rømers ph.d.-afhandling om bornholmeres forhold til landskabet og de underjordiske er skrevet på engelsk i akademisk sprog. Den hedder “Tales in an underground landscape. Anthropological Excursions in the Danish Island of Bornholm”.

 

 

Uvist hvor udbredt troen på underjordiske er

Der er ikke lavet undersøgelser af, hvor stor en del af befolkningen på Bornholm, der tror, at naturen rummer mystiske kræfter eller væsner som de underjordiske. Det er heller ikke til at vide, hvor udbredt den slags folketro var før i tiden.

Lars Rømer kan dog ud fra sine studier konstatere, at folkesagnene stadig er i live.

– Jeg har i mine samtaler mødt masser af historier, der ikke er nedskrevet under de seneste 150 års indsamlinger. Så der er stadig en del mennesker, der fortæller historierne og bearbejder stoffet på forskellig måde. Men jeg tvivler på, at det nogensinde har været sådan, at alle bornholmere har troet på de underjordiske sådan helt bogstaveligt. Derfor blev historierne stadig fortalt for 200 og 400 år siden, siger Lars Rømer, der kan konstatere, at mange af de mennesker, han har talt med, skjuler deres forhold til de underjordiske af frygt for at blive gjort til grin.

Ud over Lars Rømer har også forskere fra Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning konstateret, at de underjordiske stadig spiller en rolle i den bornholmske folkesjæl. For to år siden publicerede de rapporten “Landskabsstrategi for Nordbornholm”. Den pegede blandt andet på, at der bør tages hensyn til de underjordiske, hvis der skal laves ændringer i det nordbornholmske landskab.

Via interviews med lokale kunne forskerne nemlig konstatere, at særlige steder i naturen bliver opfattet som “magiske,” blandt andet fordi de knytter sig til historier om de underjordiske. De steder har en særlig betydning for folk og bør derfor beskyttes.