Guide: Dette skal du overveje før og på selve Black Friday

Black Friday er en dag, som nogen elsker, mens andre hader. Det er nemlig den ultimative dag for jagten på gode tilbud.

Men hvad skal du være opmærksom på, når det kommer til denne dag? Først og fremmest skal du begynde at forberede dig nu. Når du har læst denne guide til Black Friday, er vi sikre på, at du er forberedt til Black Friday.

Det skal du gøre før Black Friday
Hvis du vil være ordentligt forberedt til Black Friday, så har vi fundet nogle tips til dig.

1. Få et overblik: Gør dig selv en tjeneste og få et overblik over de ting, som du ønsker at købe på Black Friday. Ikke mindst kan det hjælpe dig på selve dagen, men det kan også hjælpe dig med at overholde dit budget.
2. Lav et budget: Inden Black Friday begynder, er det en fordel at lave et budget. Det sørger for, at du ikke bruger for mange penge på at købe produkter, som du ikke har brug for.
3. Følg med på de sociale medier: På de sociale medier er der mulighed for at få notifikationer om tilbud hos fysiske og online butikker. Derudover er der også mulighed for at finde information om Black Friday i den specifikke butik.
4. Tilmeld dig nyhedsbreve: Husk at sig ja tak til nyhedsbreve hos dine favoritforhandlere. Nyhedsbreve indeholder nemlig information om Black Friday samt gode tilbud, som du ikke vil kunne se, medmindre du abonnerer på butikkens nyhedsbrev. Meld dig til i god tid, så du kan forberede dig grundigt inden selve dagen.
5. Sammenlign priser: Hold øje med priserne op til Black Friday på de produkter, som du er interesseret i at købe. Skriv priserne ned, så du hurtigt kan finde ud af, om besparelsen er så god, som butikken siger. Nogle butikker snyder med besparelserne og sætter prisen på produktet lidt op før dagen, så besparelsen ikke er særlig stor i forhold til, hvad produktet normalt koster. Sommetider kan du endda finde produkter billigere resten af året end lige op til eller på Black Friday.

Det skal du gøre på selve Black Friday
Når du har forberedt dig grundigt til Black Friday, så skal du være klar til selve dagen. Vi har fundet de bedste tips nedenfor.

1. Vær online tidligt: Når klokken slår 12 om natten på Black Friday, så skal du være klar online. Fra midnat bliver butikkernes første tilbud nemlig tilgængelige.
2. Stå tidligt op: Hvis du skal shoppe i fysiske butikker, så skal du starte tidligt. Nogle forhandlere kører nemlig kun med begrænsede mængder af de gode tilbud, hvorfor det kan være svært at få fat i de bedste tilbud, hvis du venter alt for længe med at komme ud af fjerene.
3. Tag venner og familie med: Hvis du har fundet mange gode tilbud, så kan det være en fordel at tage venner eller familie med på shoppetur. Hvis I deler jer op og køber ting på vegne af hinanden, så kan det blive nemmere at få fat i alle de tilbud, som I er interesserede i.
4. Lav en shopperute: Det er vigtigt at få et overblik over, hvad du vil købe. Men det er lige så vigtigt at lave en shopperute, så du ved hvilke butikker, som du skal besøge.
5. Spørg om returnering og garanti: Når du køber produkter på Black Friday, så husk altid at spørg i butikken, om du kan få informationer om deres returneringspolitik og garanti ved købte produkter på denne dag.

Du kan læse flere tips og tricks hos Forbrugerrådet Tænk her.