De er for svære at nå: Kommunen slækker på sine mål om fødevarer

Jo større mål man sætter sig, desto sværere er det også at nå dem.

Når det står klart, kan man gøre et af to: Enten kan man arbejde endnu hårdere. Eller også kan man sætte målene ned.

Torsdag aften valgte et flertal i kommunalbestyrelsen det sidste omkring fem af regionskommunens mål omkring fødevarer – herunder at madspildet i kommunens køkkener skal helt ned på 10 procent. I alt har syv af kommunens 21 mål omkring fødevarer vist sig meget svære at nå.

Efter en halv times debat er to andre svære mål derimod stadig gældende: Det er fortsat kommunens ambition, at en femtedel af al landbrugsjord på Bornholm skal være økologisk dyrket om fem år. Og at kommunens køkkener skal bruge 40 procent bornholmske råvarer.

Det sidste gødede SF og Enhedslisten jorden for med et forslag, der kunne samle et smalt 13-10 flertal i en kommunalbestyrelse, der på forhånd var splittet på kryds og tværs i sagen om fødevaremålene. Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Kristendemokraterne stemte for. Venstre, Dansk Folkeparti og Bornholmerlisten stemte imod.

Det kommer til at koste penge at satse mere på at nå målene. Præcis hvor mange står ikke klart endnu.

– Vi mener, at økologien og de lokalt producerede fødevarer er så vigtige for Bornholm, at vi ikke vil opgive målene. Vi ved godt, at det vil koste penge. Derfor lægger vi op til, at økonomien senere skal behandles politisk, sagde Leif Olsen (SF).

For adskillige af målene gælder det, at de i år er blevet endnu sværere at nå, fordi kommunalbestyrelsen sparede kommunens mad- og måltidskonsulent væk med kommunebudgettet for i år.

– Hvis vi havde vidst det her, da vi fjernede mad- og måltidskonsulenten, så er jeg ikke sikre på, at vi havde gjort det, sagde Bjarne Hartung Kirkegaard (KD).

Mange forsøg på at købe lokalt

Målet om at bruge 40 procent bornholmske råvarer i kommunens køkkener i år blev sat helt tilbage i 2013. Siden da er der gjort et kæmpe stykke arbejde for faktisk at nå det. Alligevel er kommunen efter syv år ikke en gang halvvejs i mål.

I starten af året blev andelen af bornholmske råvarer i de kommunale gryder gjort op til 15,2 procent. Siden da har coronavirus betydet, at kommunens grossist ikke har haft mulighed for at trække opdaterede tal.

Når grossisten over hovedet kan fortælle kommunen, hvor mange bornholmske råvarer den bruger i køkkenerne, skyldes det med kommunaldirektør Johannes Nilssons ord “et tæt udviklingsarbejde” om at skabe et værktøj, der gør det muligt at måle hvor stor en andel af råvarerne, der er lokale.

Kommunen har også forsøgt at understøtte målet ved at gøre fødevaredelen af sin indkøbsaftale såkaldt “ikke-eksklusiv”. Det har åbnet for at kunne købe nogle specialvarer lokalt på Bornholm. Producenterne, kommunens køkkenchefer, grossisten og Bornholms Landbrug og Fødevarer har desuden holdt adskillige møder. Men det har altsammen ikke rakt til.

“Trods disse og andre indsatser er målet ikke nået”, oplyste kommunaldirektør Johannes Nilsson før kommunalbestyrelsens møde torsdag aften.

– Det er helt sjovt at høre debatten, for det lyder jo som om, at vi slet ikke har nået noget med fødevarerne. Men hvad vi taler om her er stadig kun syv mål ud af i alt 21, noterede borgmester Winni Grosbøll (S) undervejs.

Måling af madspild har drillet

Endnu sværere har det vist sig at være at komme madspildet til livs. Til hjælp har kommunens køkkener ellers et elektronisk måleredskab, der er udviklet til netop at registrere madspild. Det virker bare ikke efter hensigten.

“Der er endnu ikke fastlagt en endelig model for monitorering af madspildet, og derfor kan det elektroniske system ikke bruges optimalt”, måtte Johannes Nilsson oplyse før torsdagens møde.

“Erfaringen er derfor, at arbejdet kun går trægt fremad, og fornemmelsen er, at der er langt til målet om højst 10 procent madspild, der af eksterne også vurderes at være højt sat. Særligt efter at mad- og måltidsfunktionen blev nedlagt i budget 2020 – men også inden da”, tilføjede kommunaldirektøren.

“Målet har været svært at efterleve, og madspilds-analysen har vist sig at være en større opgave end først antaget og er derfor ikke foretaget”, fik politikerne også at vide på forhånd.

I stedet fortsætter arbejdet for at begrænse madspild nu uden et måltal, uden at ofre ressourcer på opgaven og uden at udvikle videre på det elektroniske målesystem, der aldrig kom til at virke efter planen.

Fokus på øko-dyrkning gik tabt

Endelig er der målet om andelen af økologisk dyrket areal på Bornholm. 20 procent om fem år, lød det fire år gamle mål, der altså stadig gælder efter torsdag aften.

Da målet om 20 procent trådte i kraft for snart fire år siden, var 4,9 procent af det dyrkede areal på Bornholm økologisk. Den andel var kun steget med halvandet procentpoint til 6,4 procent, da andelen senest blev gjort op sidste år.

To problemer har ligget i vejen: Dels at landmændene ser på efterspørgslen efter økologiske produkter – og dels at kommunalbestyrelsens udvalg for klima og bæredygtighed blev nedlagt, da formand og daværende viceborgmester Anne Thomas (AL) sidste år forlod kommunalbestyrelsen.

Inden da havde Anne Thomas’ udvalg besluttet at intensivere indsatsen for mere økologisk dyrket jord på Bornholm – men da udvalget for klima og bæredygtighed med Anne Thomas’ farvel til politik blev erstattet af et nyt udvalg med samme navn, men i dag kun rådgivende og med kun to kommunalpolitikere foruden en række udpegede bornholmere, kiggede det nye udvalg for klima og bæredygtighed i andre retninger, nu ledet af Maria Hach (AL).

“Dette udvalg har ikke fremhævet målsætningen om 20 procent økologisk dyrket areal som et af udvalgets fokuserede områder. Der har indtil nu dermed ikke været afsat dedikerede ressourcer til at arbejde for målsætningen”, oplyste kommunens administration før kommunalbestyrelsen trådte sammen torsdag aften.

Her foreslog René Danielsson (DF) så, at kommunens kriseramte fødevaremål bliver sendt i høring i netop det nye udvalg for klima og bæredygtighed. Den idé kunne dog ikke samle flertal.