Lena Mohr Andersen er nabo til et område i Rønne Syd, hvor der lever fredede markfirben, og hvor regionskommunen gerne vil have et nyt boligområde. Hun mener i stedet, at området skal fredes. – Danmark og hele verden har rykket sig i en retning, som er dybt bekymrende for rigtig mange mennesker. Jeg ved ikke, hvornår lovgivningen også begynder at blive en smule bekymret og tænke på andet end, at der skal komme nye tilflyttere og bygges nye huse. Det er foruroligende, siger hun. Foto: Jens-Erik Larsen

‘Hvis der kun er mennesker, asfalt og bebyggelse, så er det ikke noget værd’

NATUR

Markfirben har indtaget en hovedrolle i den offentlige debat om udviklingen i Rønne. De lever på et område i Rønne Syd, som regionskommunen gerne vil udvikle til et nyt boligområde. Derfor er kommunen med hjælp fra eksperter ved at finde ud af, hvordan den både kan tage de nødvendige hensyn til de fredede dyr og samtidig holde fast i planen om det nye boligområde. En nabo til det pågældende område mener, det er helt forkert. Ifølge Lena Mohr Andersen er der kun én ting at gøre:

– Mit håb er, at man simpelthen freder området, og det er ikke så underlig en konklusion, synes jeg, for det er ikke kun markfirben, der lever derude. Der er også massevis af flagermus derude, og der er løvfrøer og salamandere, siger hun.

Det er ikke tilfældigt, at hun lige nævner de fire dyrearter, selvom der også lever andre dyr i området. De har det tilfælles, at de er fredede, og derfor er det ikke et holdningsspørgsmål, om man skal undgå at genere dem. Det slår lovgivningen fast, at man skal.

– Det er den eneste måde at sikre et naturområde, hvor der lever dyr, som muligvis ikke vil leve der, når mine børnebørn bliver voksne, fordi vi bliver ved med at invadere og inddrage mere og mere natur. Så er der bare ikke mere vild natur i Danmark, og så har vi ikke de arter, vi andre går og oplever, og som vi nyder hver eneste dag. Det gør mig rigtig, rigtig ked af det, for det er konsekvensen, siger hun.

Råbe op og råbe op og råbe op

For Lena Mohr Andersen er det ren logik at frede området, når det er rigt på dyreliv, og hun ville ønske, at administrationen og politikerne i regionskommunen havde det på samme måde.

– Det er os i nærheden, der ser det her, og det er os, der skal råbe op og blive ved med at råbe op og råbe op og råbe op. De eneste vi kan henvende os til, det er i og for sig naturfredningsforeninger, og så er der lovgivningen, siger hun.

Da regionskommunen i maj bad offentligheden om at indsende ideer og forslag forud for planlægningen af det nye boligområde i Rønne Syd, var Lena Mohr Andersen en af dem, som sendte et høringssvar for at gøre opmærksom på, at der bor fredede dyr i området. Hun følte, at hun og hendes motiver blev mistænkeliggjort, fordi hun ikke ønsker, at der bliver bygget i området, og det gjorde hende ked af det.

– Hvorfor skulle vi gå og fortælle alle mulig historier? spørger hun.

Dyr kan ikke leve der længere

Aktuelt har regionskommunen hyret nogle eksterne eksperter, der er ved at undersøge bestanden af markfirben nærmere, inden dyrene går i hi. Ellers måtte de vente til foråret, og det ville forsinke planerne for området med et halvt år, forklarer kommunen.

– Hvis de fortsætter med at sende eksperter ud, så vil de se det, vi ser, at der kommer løvfrøer ind igennem vores haver for eksempel. Det er ikke noget, vi finder på. Der er løvfrøer. Der er markfirben. Vi ser salamandere. Vi ved, der er flagermus ude på området. Alle de dyr lever af insekter og alt det, der er ude på marken, der ikke har været sprøjtet i 40 år. De dyr kan ikke leve der længere, fordi vi tager deres føde fra dem, siger hun.

For Lena Mohr Andersen har sagen været en øjenåbner. Hun glæder sig over, at der i Danmark er private foreninger, der kæmper naturens sag, og personligt er hun nået til en erkendelse, der kan flytte hendes kryds ved kommende valg.

– Jo mere grønt man kan stemme desto bedre. Jeg har ellers altid været socialdemokrat, men jeg tror, jeg skal stemme endnu mere grønt fremover i håb om at bevare det allermest værdifulde, vi har her på kloden. Hvis vi kun har os mennesker, asfalt og bebyggelse, så er det ikke noget værd, lyder det fra Lena Mohr Andersen.

 

Om fredninger

• Markfirben

Markfirbenet er fredet i Danmark. Den må ikke samles ind eller slås ihjel. Mange af dens levesteder er beskyttede efter naturbeskyttelsesloven. Markfirbenet er beskyttet ifølge EF-habitatdirektivet. Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges.

• Løvfrøer

Løvfrøen er totalfredet. Den må ikke samles ind eller slås ihjel. Æg og haletudser må ikke samles ind eller flyttes uden tilladelse. De fleste af de vandhuller, hvor den yngler, er beskyttede efter naturbeskyttelsesloven. Løvfrøen er beskyttet ifølge habitatdirektivet . Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges.

• Salamandere

De voksne dyr er fredet. De må ikke samles ind eller slås ihjel, men må dog godt samles ind i begrænset antal til brug i undervisning og forskning. Det samme gælder for æg og larver. Man skal ansøge Naturstyrelsen om tilladelse.

• Flagermus

Flagermusen er fredet, og det er ulovligt at slå flagermus ihjel eller at ødelægge dens yngle- eller rasteområder. Visse steder kan der dog opstå støj- eller lugtgener, som er så kraftige, at det kan være nødvendigt at få flagermusene til at flytte.

Kilde: Miljøstyrelsen