Unge landmænd sidder på skolebænken i Generationsskifteskolen, Bornholms Landbrug og Fødevarers kursus for unge og ældre landmænd. Foto: Berit Hvassum

Landmænd med drømme og planer om pension mødes på kursus

LANDBRUG

Det ligger næsten i kursustitlen: Generationsskifteskolen. Udbyderen er Bornholms Landbrug og Fødevarer, og så kan man måske regne fortsættelsen ud.

Det handler om at matche erfarne svineproducenter, kødkvægsavlere, planteavlere, malkebønder og økologer med unge, nyuddannede landmænd. Kan man finde nogle unge landmænd, der vil købe en bedrift af en erfaren landmand, der er begyndt at tænke på pension, og omvendt: Kan den erfarne landmand finde en ung landmand, som han tør betro sit livsværk til?

I kontakt med de kloge

For at hjælpe de unge og de ældre landmænd på vej startede Bornholms Landbrug og Fødevarer (BLF) sidste efterår Generationsskifteskolen, som afvikles på Kannikegaard i Aakirkeby. Et kursus med 14 mødedage, der strækker sig over halvandet år. Undervejs får eleverne input fra BLFs egne rådgivere og en række eksterne eksperter.

Denne dag, hvor eleverne er cirka halvvejs gennem forløbet, er det landbrugskundechef Karsten Brixen fra Vækstfonden, der fjernunderviser fra kontoret i Randers.

Eleverne har også haft lejlighed til at lytte til og stille spørgsmål til chefkonsulent Ivan Damgaard fra Seges – Landbrug og Fødevarers videns- og innovationshus i Aarhus – og andre nøglepersoner fra forskellige dele af den danske landbrugssektor.

Asger Marker Due og Jonas Dam Nielsen, to unge landmænd fra Aaker og Pedersker på vej frem. Foto: Berit Hvassum

To sønner planlægger fremtiden

Der er i alt 16 kursister på holdet, og heraf er de seks matchet, idet det er far og søn, der deltager på kurset, oplyser Thomas Bay Jensen, direktør for Bornholms Landbrug og Fødevarer. Han er også underviser og tovholder på kurset.

– De øvrige har enten ikke fundet købere endnu, og bruger kurset til at lave sig selv en exitplan, mens de unge bruger kurset til at blive klar til førstegangsetablering eller udvidelse, fortæller Thomas Bay Jensen.

Blandt deltager er to unge bornholmske landmænd med ambitioner og planer. De er begge matchet. Den ene med sin far, den anden med en svineproducent fra lokalområdet.

Asger Marker Due fra Øster Sømarken er 21 år, faglært landmand fra Bygholm Landbrugsskole i Horsens i januar 2020. Under uddannelsen var han elev på Bovbjerg Økologi, nu er han afdelingsleder på samme bedrift. Asger er søn af Jesper Marker på Lille Myregaard og planen er, at Asger skal overtage svinebedriften, når tiden er inde.

Jonas Dam Nielsen kommer fra Ekkodalen, hvor hans far har en ejendom på 30 hektar med slagtesvin og planteavl. Jonas har taget grunduddannelsen på Høng Landbrugsskole og suppleret med en overbygning i virksomhedsledelse.

Landbrug ligger i familien. Jonas’ storebror, Jacob Dam Nielsen, producerer økologiske æg på Frostegaard, tæt på fødegården, og Jonas vil gerne vie sit liv til svineavl. Efter otte år på Sjælland har han bosat sig i Pedersker. Her arbejder den 28-årige landmand på tredje år som driftsleder hos Hans Otto Munch på Aagaard i Pedersker, og planen er, at han skal overtage virksomheden i et glidende generationsskifte.

De unge fik de ældre med

Jesper Marker og Hans Otto Munch, der er henholdsvis 56 og 57 år, er den ældre generation i matchet, og de deltager også i kurset på Kannikegaard. De bemærkede også opslaget om kurset i generationsskifte på Bornholms Landbrug og Fødevarer, men det var de unge, der skubbede mest på, fortæller Asger og Jonas:

– Vi havde begge to set opslaget, og så kan jeg ikke huske, om det var mig eller Otto, der nævnte det, men han sagde i hvert fald, at han havde set det, men han vidste ikke rigtig om det lige var noget .. arh, men så må vi hellere prøve, husker Jonas.

På Lille Myregaard var det også yngste generation, der tog initiativet:

– Vi så begge to opslaget, men der var ikke rigtig nogen, der gjorde noget. Men så så jeg lige pludselig, at nu er der et informationsmøde og så sagde jeg, nu kører jeg op og ser, hvad det er for noget. Og nu har vi faktisk været med hver gang, siger Asger.

“Det er egentlig banken, der bestemmer”. Karsten Brixen fra Vækstfonden er med på skærmen fra København. Vækstfonden går også ind og støtter unge landmænd og deres projekter med lån, nogle gange med op til ti procent af finansieringen. Foto: Berit Hvassum

Banken er med fra starten

Begge vil gerne være selvstændige landmænd, men lige hvordan, det er ikke helt på plads. Her er forløbet på Generationsskifteskolen en god måde at blive afklaret på, siger de to kursister.

– Det er godt at vide, hvad det kræver at være landmand, og hvad man skal ud og opleve inden. Hvad de vægter i Vækstfonden, hvad de egentlig tænker. Det er jo sjældent, man har direkte kontakt til Vækstfonden, siger Asger.

Jonas supplerer:

– Og så har banken været med hver gang, (erhvervscheferne Anette Hansen fra Danske Bank og Henrik Kofod fra Nordea, red.). Det er godt, for så har man mødt dem, og de har mødt os.

Arbejdet med at få finansieringen på plads er ifølge Karsten Brixen et samarbejde mellem banken, Vækstfonden og landmanden.

– Men egentlig er det banken, der bestemmer. Vækstfonden gør det, banken siger. Derfor er det vigtigt at være gode venner, lyder det fra kundechefen i Randers.

Asger husker især oplægget fra chefkonsulent Ivan Damgaard fra Landbrug & Fødevarer.

– Det satte mange tanker i gang: Hvad er det at være landmand, hvad er et godt landmandsliv. Han var fanme god.

Hvad er vigtigst? Erfaring eller opsparing?

Der er mange aspekter af landmandslivet, som er godt at få belyst, men som i alle andre virksomheder er det i dag bundlinjen, der tæller, også i landbruget. Som udgangspunkt handler det om at have til udbetalingen. Og den er stor i landbruget.

– Det er ikke det samme som at købe et hus, siger Asger og uddyber:

– Der skal mange penge til, meget erfaring og tid. Bare det at sidde og passe regnskabet er noget, der tager utrolig meget fritid, siger han.

Han har som 21-årig ikke haft meget tid til at spare op.

Jonas, der er syv år ældre, trækker også lidt på det, da talen falder på opsparing.

– Naah, da jeg startede på landbrugsuddannelsen i sin tid sagde man, at opsparing ikke var det vigtigste, det var at få erfaring. Selvfølgelig har jeg sparet op samtidig, men det er peanuts, siger Jonas Dam Nielsen.

Overvejelser om økologi

I modsætning til Jonas brænder Asger lidt for økologi. Men først og fremmest vil han gerne stå i spidsen for en virksomhed med medarbejdere og ledelsesansvar.

– Om jeg skal eje det 100 procent selv er ikke så afgørende. Jeg vil gerne skabe en god landbrugsvirksomhed, en god arbejdsplads.

Det med økologien kræver et længere tilløb. Asger arbejder i øjeblikket som afdelingsleder på Bovbjerg Økologi i Give. Her tilbragte han også elevtiden og sidder nu med en ret god fornemmelse af, hvad det kræver at tumle et økologisk landbrug. At der ikke er andre økologiske svineproducenter på Bornholm, gør det ikke nemmere.

– På Bovbjerg Økologi har vi 600 økologiske køer. Det kan du gange med to i arbejdsbyrde. Så det er et stort projekt at løbe i gang, når der ikke er noget i forvejen. Der er nogle muligheder, men der er helt klart også nogle begrænsninger for økologiske grise på Bornholm. Det egner sig ikke til det. Det er nemmere at gå ind i et setup, der er der i forvejen, hvor der er et foderfirma og en aftale. Så det er ikke sikkert, det er det, man skal starte med, siger Asger, der sidste år blev nummer to i Landbrug og Fødevarers nye kåring af Årets Økoelev.

Helst ikke føle sig presset

Både Jonas og Asger har fundet en bedrift, de gerne vil overtage. Så er der spørgsmålet om ejerskifte. Hvad er den rette timing?

Aagaard er en stor bedrift med 350 søer, knapt 300 hektar og fire ansatte. Der er mange detaljer, der skal på plads. Jonas Dam Nielsen drømmer derfor om en glidende overgang.

– Vi er ikke helt enige om, hvornår jeg skal overtage endnu. Jeg vil godt i gang hurtigst muligt, men det er udmærket at have dem med på sidelinjen de næste ti år. Jeg har en aftale med Lisbet og Otto om, at de skal stadig være der begge to, selv om jeg overtager. Jeg kan ikke hive deres guldkorn ud på to år, det tager nok fem-ti år, det er åndssvagt, at jeg skal ud og betale de sammen lærepenge, som de har brugt 30 år på nu. Rent finansieringsmæssigt er det bedre, jo længere tid du kan strække det over, siger han.

Asger går med de samme overvejelser. Det er vigtigt at finde den rigtige overgang.

– Man vil helst ikke derud, hvor man føler sig presset til at gå i gang, for nu vil de gerne videre, siger den unge landmandsaspirant.

I første omgang drømmer han om at komme ud at rejse.

– Det er en af de ting, jeg gerne vil nå, hvis corona tillader det, siger han.

Vi vender tilbage til Generationsskifteskolen, når kurset slutter i foråret 2020, og ser hvor langt de 16 deltagere er kommet i planlægningen af fremtiden.

 

 

Skoleskema

BLF trækker fortrinsvis på lokale kræfter i undervisningen på generationsskifteskolen. Kurset løber over halvandet år, og de 16 deltagere er nu halvvejs i forløbet.

Erhvervscheferne Anette Hansen og Henrik Kofod fra henholdsvis Danske Bank og Nordea kommer med indspark til både køber-og sælgerside, Thomas Bay Jensen får hjælp af BLFs økonomiske rådgiverteam i forhold til udarbejdelse af finansierings-, virksomheds- og handleplaner og derudover vil en række specialrådgivere give det grundlæggende indblik i blandt andet ansættelses-,-forsikrings- og ejerforhold.

På skemaet står endvidere emner som ledelse, digitalisering, arbejdsmilljø og bæredygtighed, samt juridiske forhold omkring ægteskab, testamente, særeje og skilsmisse.

BLF planlægger 14 mødedage i løbet af forløbet, og prisen for at deltage er 7.000 kroner plus moms.

 

 

Asger Marker Due (til venstre) blev sidste år nummer to ved Dansk Landbrug og Fødevarers kåring af Årets Økoelev. Eget foto

Asger tog andenpladsen som Årets øko-elev

Asger Marker Due fra Pedersker blev nummer to, da Landbrug & Fødevarer sidste år kårede ‘Årets øko-elev.’ Det skete den 24. oktober på Økologisektionens Årsmøde på Dalum Landbrugsskole og manden, der overrakte prisen, var ingen ringere end fødevareminister Mogens Jensen.

Om Asger Marker Due, der dengang var elev hos Bovbjerg Økologi, sagde Mogens Jensen blandt andet:

”Asger har en utrolig stor interesse og forståelse for den økologiske produktionsform. Stor ihærdighed og gå-på-mod kombineret med viljen og lysten til at gå det ekstra stykke for at få tingene til at lykkes, kendetegner Asger. Asger brænder for arbejdet med økologiske grise og at få tingene til at lykkes på dyrenes og naturens præmisser.”

Førstepladsen gik til Sigurd Holst fra Kalø Økologisk Landbrugsskole.