En sæl i Rønne Havn. Arkivfoto: Allan Rieck

Fiskernes formand i nyt opråb: Gør nu noget ved de sæler

– Det er ni år siden, at vi startede med at advare om, hvad der kunne ske, hvis ikke der blev reguleret i bestanden af gråsæler, men jeg havde aldrig forestillet mig, at vi skulle komme i den situation, som vi nu er havnet i. Fiskerne må ikke fiske direkte efter torsk. Alle torsk øst for Bornholm er inficerede, og kollegaer i vestlige østersø ser flere og flere torsk med orm. Også overbidte skrubber ser fiskerne nu, sagde Thomas Thomsen, da de bornholmske fiskere mandag aften holdt generalforsamling.

Her tegnede han billedet af et meget trængt erhverv, opfordrede til at der nu bliver gjort noget drastisk ved den store bestand af sæler.

FISKERI

– Det er ni år siden, at vi startede med at advare om, hvad der kunne ske, hvis ikke der blev reguleret i bestanden af gråsæler, men jeg havde aldrig forestillet mig, at vi skulle komme i den situation, som vi nu er havnet i. Fiskerne må ikke fiske direkte efter torsk. Alle torsk øst for Bornholm er inficerede, og kollegaer i vestlige østersø ser flere og flere torsk med orm. Også overbidte skrubber ser fiskerne nu, sagde Thomas Thomsen, da de bornholmske fiskere mandag aften holdt generalforsamling.

Her tegnede han billedet af et meget trængt erhverv, opfordrede til at der nu bliver gjort noget drastisk ved den store bestand af sæler.

Fiskerformanden mener fortsat, at der gøres alt for lidt fra politisk hold.

– Der er i år kommet en ny sælforvaltningsplan, hvor vi fra fiskeriets side havde forventet, at der ville blive åbnet op for en mere intensiv regulering, og i hvilke områder der må reguleres. Som jeg ser det, er det eneste nye i forvaltningsplanen, at det er blevet lettere at ansøge og få tilladelse til at regulere sælerne, sagde Thomas Thomsen, der dog roser miljøminister Lea Wermelin for i første omgang at sætte et sæljægerkorps i gang.

33 sæler skudt

– Efter mine efterretninger er der blevet skudt 33 gråsæler. Og hver gang der bliver skudt en sæl, så er der en mindre, og så kan man håbe på, at det vil stresse andre sæler væk fra området. Men det vi efterspørger, er stadigvæk en koordineret indsats, hvor der bliver reguleret kraftigt i bestanden af gråsæler i hele Østersøen, sagde Thomas Thomsen.

– Jeg håber inderligt, at miljøministeren vil arbejde for – og får succes med – at få samlet landene omkring Østersøen til en koordineret regulering, hvor gråsælbestanden kommer ned på et niveau, hvor der er plads til fisk, fiskere og sæler. Det er en langsommelig proces, og det vil også være op ad bakke i mange politiske kredse, så mens den proces er i gang, så skal der gives kompensation til fiskerne. Det gives der til fiskerne i vores nabolande, mener fiskeriformanden.

Thomas Thomsen havde en klar opfordring til de fremmødte politikere: Gør nu noget ved sælerne. Foto: Berit Hvassum

Wermelin: Vi kan ikke løse opgaven alene

En stor del af opsangen fra de bornholmske fiskeres formand var rettet mod fiskeriminister Mogens Jensen (S), men også miljøminister Lea Wermelin, som i modsætning til fiskeriministeren rent faktisk havde taget sig tid til at møde frem til de bornholmske fiskeres generalforsamling.

– Trods opsangen er jeg glad for den ligefremme dialog. Fiskeriet er en del af den bornholmske dna, men står i en meget, meget vanskelig situation, sagde Lea Wermelin på generalforsamlingen.

Hun ville dog gerne nuancere debatten om fiskernes problemer i Østersøen.

– Gråsælen er en del af problemet i Østersøen, men ikke hele problemet, sagde Lea Wermelin.

Også blandt andet udledning af næringsstoffer, stigende havtemperatur og iltsvind påvirker fiskebestandene.

– Jeg er ikke i tvivl om, at I synes, det er alt for lidt, der må reguleres, men vi er underlagt begrænsninger for, hvad vi kan i forhold til sæler. De nyeste tal, jeg har fået, viser, at der er 45.000 til 60.000 sæler, og det viser jo også, at det er en udfordring, vi ikke kan løse alene. Vi er nødt til at have en fælles forvaltningsplan med landene omkring Østersøen, og det er ikke nogen nem opgave, sagde Lea Wermelin.

– Men vi har snuden i sporet og arbejder i to spor. Dels for hvordan vi kan fortsætte en bornholmerordning, en lokal regulering, med at jage sæler og hvor stor kvoten så skal være, og på længere sigt, dels det internationale spor – en fælles forvaltningsplan, sagde ministeren.

Miljøminister Lea Wermelin (S) slog fast, at Danmark ikke alene kan løse på sælproblemet, Det kræver samarbejde mellem landene omkring Østersøen. Berit Hvassum

Torskestop var overreaktion

Fiskernes formand mener også, at det var en overreaktion fra EU-Kommissionen, at der sidst på foråret blev indført torskestop i områderne 24, 25 og 26.

– Set over en tiårig periode har danske fiskere udnyttet den danske kvote i den østlige Østersøen med cirka 60 procent i gennemsnit, og så vil jeg her nævne, at der er rigtig meget havbund i Østersøen, hvor der aldrig kommer en trawl i nærheden af bunden. Jeg mener helt klart, at det var en overreaktion at stoppe fiskeriet for at redde torskebestanden, når nu den naturlige dødelighed er mange gange større end fiskeridødeligheden, sagde Thomas Thomsen og tilføjede, at DTU’s biologer ikke giver fiskeriet skylden for torskebestandens tilstand.

Thomas Thomsen glædede sig dog også over, at torskekvoten i vest bevæger sig i en positiv retning. Der er blevet fisket rødspætter og skrubber, men det opvejer langt fra det indtægtstab, som de bornholmske fiskere har lidt.

– Stoppet for torskefiskeriet førte til, at næsten alle fartøjer har måtte søge andre farvande for at fiske. Det er ikke uden omkostninger for fartøjerne, når der skal fiskes væk fra hjemhavnen.

Derfor har fiskerne foreslået Mogens Jensen at skrue en oplægningsordning sammen.

– Der kom ikke nogen oplægningsordning, men fiskeriministeren fandt 10 millioner kroner til kompensation til østersøfiskerne. Ud af de 10 millioner skal Fiskeristyrelsen have 1,5 millioner for at administrere ordningen. Der er cirka 350 fartøjer, der driver fiskeri i Østersøen, så jeg havde gerne set et beløb, som var minimum tre gange så stort, siger Thomas Thomsen.

Kvote bliver ikke udnyttet

Torskefiskeriet omkring Bornholm har i 2020 været meget ringe. Den historisk lave kvote bliver ikke udnyttet fuldt ud.

– Der skal ikke herske tvivl om, at de bornholmske fiskere er rigtig hårdt pressede. Første kvartal af 2020 var præget af ualmindeligt meget blæsevejr, som holdt fartøjerne i havn i lange perioder. Den lave kvote og de rigide regler, som østersøfiskeriet skal drives under, fik mange bornholmske fartøjer til slet ikke, eller i meget ringe grad, at deltage i fiskeriet omkring Bornholm.

Hummerfiskeriet, som pt. er den største indtægtskilde, er totalt coronaramt, og det har medført, at opkøbernes lagre er stuvende fulde af hummere, derfor er der anbefalede fangstrationer fra hummerudvalget for at markedet, som primært er Italien, ikke skal kollapse, sagde Thomas Thomsen.

 

Når et fiskefartøj flyttes til
et andet fiskeri eller område,
så får det konsekvenser for
de fiskere, som allerede er i
området, og så vil det brede
sig som ringe i vandet

 

I det hele taget kan fiskernes formand ikke se mange lyspunkter for de bornholmske fiskere i den nærmeste fremtid, hvor også den engelske brexit kommer til at ramme de danske fiskere.

– Hvis de fartøjer, som fisker i UK-farvande, bliver nægtet adgang, så skal de fiske i andre farvande. Når et fiskefartøj flyttes til et andet fiskeri eller område, så får det konsekvenser for de fiskere, som allerede er i området, og så vil det brede sig som ringe i vandet, forventer Thomas Thomsen.

Torsken er mindre og tyndere

Marie Storr-Paulsen, DTU Aqua, orienterede om fiskebestandene i den østlige og vestlige østersø og fastslog blandt andet, at torsken er udfordret både af fødemangel, af at områderne med iltsvind bliver større og større, af temperaturstigninger og af de mange sæler og de parasitter, som sælerne spreder.

Forskerne kan med sikkerhed konstatere, at torskedødeligheden på grund af andre årsager end fiskeri er seks gange så høj som tidligere, men ikke præcis afgøre hvorfor, oplyste hun.

DTU Aqua har fundet fisk med op til 100 leverorm, og har en torsk fået sælorm kan fisken ikke komme af med dem igen. DTU Aqua kan konstatere, at torsken er blevet tyndere, mindre, og at torskene gyder tidligere, og ikke så tit, når de er mindre.