Østkraft. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen.

Østkraft forventede billigere varme trods bortfald af statstilskud

I striden mellem Bornholms Energi og Forsyning (Beof) og Rønne Vand og Varme (RVV) om ombygningen af kraftvarmeværket til biomasse er bortfaldet af grundbeløbet – en statslig tilskudsordning til samproduktion af el og varme – en faktor, som de stridende parter sjældent har givet meget omtale.

Fra begyndelsen har konflikten mest handlet om fordelingen af investeringen, og om hvordan selskaberne vil beregne brændselsfordelingen, efter at kraftværket har fået tilføjet et røggaskondenseringsanlæg, der øger værkets varmeproduktion uden ekstra flisafbrænding.

Da Ole Schou Mortensen, direktør for Østkraft (selskabet, der senere efter fusion skiftede navn til Bornholms Energi og Forsyning), i juni 2015 anmodede Bornholms Regionskommune om et lån på 122 millioner kroner, indgik bortfaldet af det statslige tilskud som en vægtig del af begrundelsen for, at kraftvarmeværket skulle bygges om. Han skrev i brevet om grundbeløbet, at det ville bortfalde med udløbet af 2018:

“Derfor skal der findes en holdbar løsning inden 2018. Tilskuddet er blevet givet, fordi det længe ikke har været rentabelt at producere el samtidig med varme, på grund af de lave spotpriser på el”.

“Med den statslige udfasning af fossile brændstoffer, ser det ikke ud til, at der er politisk vilje til at indføre en ny tilskudsordning til kraftvarmeproduktion efter 2018. Derfor omlægges kraftvarmeproduktion i hele landet i disse år til biomasse”, skrev Ole Schou Mortensen i brevet til regionskommunen.

Fordelen ved biomasse var, at denne brændselsform kunne give Bornholms El-produktion et nyt tilskud, samtidig med at man kunne blive frigjort fra de høje kulafgifter.

“Omlægningen betyder, at afgiftslettelser og tilskud kompenserer en stor grad for bortfaldet af værkstilskuddet (grundbeløbet, red.), og der kan stadig holdes en lav varmeproduktionspris”, skrev den daværende Østkraft-direktør, som lagde op til, at RVV kunne opnå en besparelse på 15 procent:

”I beregningerne af den kommende fjernvarmepris er der lagt vægt på en ligelig fordeling af de økonomiske fordele mellem el og varme ved en konvertering til biomasse, og der pågår derfor en forhandling med RVV, som tilbydes en reduktion på ca. 15 %”.

Sådan gik det til, at de bornholmske politikere i 2015 blev stillet en varmeproduktionspris på 82 kroner pr. gigajoule i udsigt efter ombygningen – prisen faldt ovenikøbet til 78 kroner pr. gigajoule, da ombygningen blev 11 millioner kroner billigere end i budgettet. Så den lovede reduktion på 15 procent viste sig faktisk at være korrekt i månederne efter ombygningen i 2017.

I dag hedder salgsprisen til RVV 114 kroner pr. gigajoule (før moms), når man ser bort fra underdækningen, der lægger yderligere 50 kroner oveni.

I årene før ombygningen svingede prisen pr. gigajoule mellem 98 og 104 kroner ifølge Forsyningstilsynets priseftervisninger.

Den manglende sammenhæng mellem prisforventningerne og den reelle prisudvikling, mener RVV’s direktør, falder tilbage på Beofs ledelse.

– Politikerne byggede det værk på forkerte forudsætninger, siger Erik Steen Andersen til Bornholms Tidende.

Han synes ikke, at tilskudsordningens afskaffelse kan bruges som argument for prisstigningerne, idet beregningerne forud for ombygningerne netop havde taget højde for, at grundbeløbet ville falde bort.

– Nu har man fået bestyrelsen i Beof og kommunalbestyrelsen til at vedtage et projekt til 124 millioner kroner uden at oplyse, at økonomien ikke hænger sammen, medmindre man forhøjer varmeprisen med grundbeløbets bortfald. Det vil sige med 20 kroner per gigajoule, siger RVV’s direktør.

Kommunalbestyrelsen tildelte ombygningen en kommunegaranti, men har aldrig direkte skullet godkende byggeriet. Indirekte har de folkevalgte dog været involveret gennem adskillige bestyrelsesposter i Beof.

RVV’s ledelse mener, at elsiden har høstet alle fordelene ved ombygningen. En central påstand i RVV’s dokumentation er et referat fra et bestyrelsesmøde i Bornholms El-produktion fra 29. april 2015. I klagen til Forsyningstilsynet skriver RVV’s advokat:

“Referatet viser, at en ombygning af blok 6 ifølge budgettet alene ville medføre en meget begrænset reduktion i varmeprisen for Rønne Varme fra 89,66 kr./GJ til 85 kr./GJ. Derimod ville ombygningen ifølge referatet fra bestyrelsesmødet medføre, at produktionsprisen for el ville falde fra 327 kr./MWh til 164 kr./MWh, det vil sige til mere end det halve.”

Bornholms Tidende, der tidligere i detaljer har illustreret, hvordan Bornholms El-produktion har ændret fordelingsnøglerne ved overgangen til en anden beregningsmodel, har bedt Beofs ledelse kommentere brevet og RVV’s påstande.I et skriftligt svar udlægger Beofs direktør Rasmus Sielemann Christensen disputsen om grundbeløbets betydning uden dog at redegøre for, hvad der har ændret sig siden 2015, hvor selskabet anslog, at varmen ville blive 15 procent billigere efter en ombygning:

”Der er fremsat utroligt mange påstande og meninger omkring sagen mellem Rønne vand og Varme og Beof, og det er vist tydeligt for de fleste, at parterne ikke ser sagen og forløbet ens.

Der er dog én sag, som vi er enige i, og det er at grundbeløbets bortfald naturligvis har en konsekvens for prisen på varmen. Det er helt naturligt at når staten fjerner til tilskud på et større millionbeløb, at det så har en effekt. Men herfra kan vi ikke være enige i udlægninger om at varmen ikke har fået nogen andele af dette tilskud historisk, som direktøren for Rønne Varme udtaler. Netop denne uenighed betyder at lige netop spørgsmålet omkring fordelingen af omkostninger mellem el- og varmesiden ligger ved myndighederne til vurdering. Den beslutning afventer vi – og det glæder vi os meget til af få afklaret – fordi det netop er et af de spørgsmål, som når det er afklaret – burde kunne få os videre imod at kunne tale sammen og få lavet en aftale omkring varmeleveringen i Rønne, som både er ordentlig, prismæssig fornuftig, og inden for den gældende lovgivning på området,” skriver Rasmus Sielemann Christensen, Beof.