Se det gamle havnekontors forvandling

Det gamle hyggelige havnekontor forsvandt i 1938. Det ny havnekontor var en ombygning af den længe man aner bag havnekontoret på det gamle billede.

Det nye havnekontor blev bygget som en velproportioneret bygning, hvor det ny indgangsparti var tegnet af den bornholmske arkitekt, Ove Funch Espersen. Rønnes Havnekontor fra 1939 – senere solgt og nu (2013) i privateje. Det gamle havnekontor blev efterfølgende revet ned og havnepladsen udvidet.