Sådan påvirker den digitale udvikling os

Vi befinder os på nuværende tidspunkt i en tid, hvor flere og flere ting digitaliseres. Teknologier udvikles og nye digitale redskaber bliver allemandseje. Det kan være svært at tænke tilbage på det fåtal af muligheder, vi havde for blot 10 år siden, når man sammenligner med, hvor vi står i dag. Nogle vil sågar påstå, at udviklingen går så stærkt, at det kan være svært at følge med i de mange muligheder, der løbende opstår.

Året står på hæld, og derfor er det et godt tidspunkt at kigge tilbage og reflektere over året, der er gået. I denne artikel kigger vi derfor nærmere på nogle af de nyere tendenser, som påvirker os i dagligdagen.

Stemmestyring er kommet for at blive
En af de nyere tendenser, som vi har været lidt langsomme om at tage til os i Danmark, er mulighederne for stemmestyring. Jovist, Siri og lignende programmer har været på vores smartphones i et længere stykke tid, men i lande som USA og Tyskland er bestilling af varer på nettet i høj grad begyndt at foregå via højttalere i hjemmet, som ved hjælp af kunstig intelligens samt stemmestyring er i stand til at lægge varerne i den virtuelle indkøbskurv og gennemføre ordrer.

Denne udvikling er især kommet fra Amazon, som med sine devices har muliggjort nem handel på platformen via Alexa. Derudover er Google netop kommet til Danmark med de forskellige Google Home-devices, som er første led i stemmestyringsbølgen. Derfor tør vi godt garantere, at vi indenfor de næste par år vil se en eksplosiv vækst indenfor dette område.

Online services hjælper os i dagligdagen
I takt med at teknologier udvikles, så er der mulighed for at kreere endnu smartere services, som kan være med til at hjælpe os til dagligt. Tænk blot på, hvor ofte vi danskere gør brug af vores mobiltelefoner til at finde vej. GPS-funktionen er en service, som i høj grad har været med til at lette livet for os.

Kigger man overordnet set på de services, der er tilgængelige på nettet, så er sagen ofte den, at de afhjælper et ganske specifikt behov. En af de brancher, der har været i en heftig udvikling på nettet, er lånebranchen. Med muligheder for at optage lån på blot et par timer, er dette blevet en stor industri i sig selv. Helt naturligt bygges der derfor online services op omkring industrien, som blandt andet skal hjælpe med at fremme transparensen i branchen. Hos laaneberegneren.dk har du eksempelvis mulighed for at sammenligne forskellige typer lån. Denne service er med til at give potentielle låntagere det bedste fundament for at træffe det rette valg.

Et andet eksempel på en service, der har til huse på internettet, er levering af dagligvarer til hjemmet. Det spås at indenfor få år, vil langt de fleste danskere få leveret dagligvarer direkte til hjemmet eller på arbejdet. Dette går endvidere hånd i hånd med udviklingen indenfor stemmestyring, hvor det i USA allerede er ganske alment at bestille dagligvarer ved hjælp af tale.