Pas på: Det populære dyrefoder kan være farlig for mennesker

Har man en firbenet ven i husstanden, vil man ofte give den det bedste af det bedste. Her kan man dog hurtigt give ting af godhed – men som i bund og grund kan være direkte skadelig. Dette kan være tilfældet med det populære dyrefoder, BARF.

Et hollandsk studie har undersøgt BARF-produkter. Her viste det sig, at 80 % af de testede produkter indeholdt E. colibakterier, som er antibiotikaresistente. Derudover fandt forskerne også salmonellabakterier i en femtedel af BARF-foderet samt listeriabakterier i over halvdelen af det.

Disse bakterier er ikke farlige for hunde og katte. Dog kan dyrene efterfølgende fungere som bærere af sygdomme, og dette kan smitte mennesker. Hundene og kattene vil derfor udgøre en smitterisiko, hvis de indtager foderet.

BARF kan sammenlignes med Raw food
Den populære leverandør af dyremaden BARF bygger på princippet om Raw food. BARF er nemlig en forkortelse for Biologically Appropriate Raw Food, hvilket på dansk betyder biologisk afpasset rå føde. Det er altså råfodring, hvor maden ikke er tilberedt. I stedet er det råt kød, som dyrene spiser.

Når BARF købes, er kødet på frost. Det skal det være, indtil det optøs og serveres for dyret. Mange hunde og katte elsker BARF, og dette glæder selvfølgelig de mange kæledyrsejere. Men det kan altså være en smitsom fornøjelse at fodre sit kæledyr med det rå kød.

Ønsker man at fodre sin hund eller kat med kød, bør det varmebandles. Dette siger Charlotte Reinhard Bjørnvad, som er professor i intern medicin for familiedyr på Københavns Universitet. Når kød varmebehandles, dør bakterier. Fryses kødet blot ned, går bakterierne i dvale i stedet for, hvilket ikke er optimalt.

Hav styr på hygiejnen derhjemme
Vælger du alligevel at fodre din hund eller kat med BARF, er det vigtigt, at du holder styr på hygiejnen derhjemme. Lene Friis, ejer af den største BARF-leverandør i Danmark, siger, at god hygiejne er vigtigt. Opbevares maden korrekt samtidig med, at en god køkkenhygiejne holdes, vil der ikke være et problem i at servere BARF for dyrene.

Hun påpeger ligeledes, at deres leverancer primært kommer fra nordtyske slagterier og Danish Crown. De er alle badgemærket og tjekket, således de altid har mulighed for at finde tilbage til den pågældende leverandør.

Tager du dine forholdsregler og efterlever en stram køkkenhygiejne, kan du med stor sandsynlighed undgå den menneskelige smittefare ved BARF-foderet. Vil du dog være på den sikre side, kan du vælge at købe andet dyremad, der er forarbejdet.