Familie til bilist: Kære medborger, hvorfor flygtede du?

LÆSERBREV
Til dig der panikflygtede: Kære medborger. Du kørte mandag klokken 12 400 meter ned ad vor privatvej. Da du så os, vendte du på vor dyrt nyomlagte græsplæne. Efterlod dybe spor.

Den væltede hegnafspærring kan kun have ridset og bulet højre side på din grå Berlingo Partner. Bilnummer noteret.

Hvorfor flygte, du så, hørte klart os anråbe dig?

Anlægsgartneren koster. Venligst kontakt os med dit forslag til udbedring. Vi undgår helst anmeldelse. Havde du kørt 10 meter længere, kunne du vende på kørearealet.

Vi kunne have vinket, smilet til hinanden. Måske samtalet og grinet sammen. Hvem ved, sågar fået en kop kaffe. Nu efterlader du os med indtrykket af, formålet måske var et andet?

Ha’ en god dag. Må din julegave være god samvittighed.

Familien Stender
Søndre Landevej 80, Aakirkeby