Molslinjen skuffer mange gange

LÆSERBREV
Aldrig i mit firsårige liv har jeg oplevet noget så molboagtigt.

Til efterårsferien skulle jeg hente min datter med familie, fire i alt, ved ankomsten klokken 21.50.

Da toget i Sorø var forsinket, og de var ankommet til Kastrup, kunne de se, at de ikke kunne nå båden i Ystad. Hun ringede og spurgte, om jeg kunne spørge til en senere ankomst.

Telefonnummer 1866 duede ikke mere – første skuffelse. Så kørte jeg til havnen klokken 19.45, døren var låst – næste skuffelse. En cyklist kom forbi og kunne hjælpe mig med Molslinjens telefonnummer. Førhen har man kunnet gå ind på kontoret, så længe bådene var på vandet.

Da der ingen senere afgang var, måtte familien tage en overnatning i København, som de senere har fået refunderet, samt færgeturen til Bornholm.

Jeg prøvede Molslinjen først i september. Ingen forbedring mente jeg.

Da man har været væk i nogle dage, er det dejligt at kunne læse Bornholms Tidende, som jeg spurgte efter, men svaret var: Den aftale har vi ikke.

Da vi skulle køre fra båden, sad vi i bilen i en halv time på grund af en fejl ved rampen.

Efter dette har jeg mange gange tænkt: Hvad skulle vi med det skift, det gik jo godt nok, som det gik.

Til sidst en lille morsom episode fra mine unge år i Østerlars. En gårdejer fra sognet, H. Hansen, ringede og sagde til telefondamen; giv mig 66. Telefondamen vidste at han var med i mange foreninger og bestyrelser og nok skulle bestille lokale til et møde, så hun gav ham vores nummer på hotellet, som var nr. 66.

Jeg tog telefonen: ”Goddag, H. Hansen”, som sagde: ”Jeg vil gerne bestille et kammer”. ”Et kammer?” Så jeg spurgte, om de ikke var så mange og bare kunne nøjes med vores privatstue.

H.Hansen blev lidt forvirret, for han skulle med 66-båden og have et firemandskammer. Vi grinede og har gjort det mange gange senere.

Det var de gode gamle dage, og de kommer ikke tilbage.

Inga W. Osen
Østerled 87
Rønne