Betjent mister livet efter uroligheder ved Kongressen

En amerikansk betjent fra Kongressens politi har mistet livet efter onsdagens optøjer ved kongresbygningen i USA.

Det bekræfter kilder ifølge CNN torsdag aften lokal tid.

I alt er fem personer omkommet i forbindelse med urolighederne.

En kvinde, der blev skudt af en politibetjent, døde senere af sine kvæstelser, mens tre andre under protesterne døde som følge af “medicinske komplikationer”.

Det er uvist, hvordan politibetjenten mistede livet.

/ritzau/