Demokraterne vinder sidste plads i Senatet – får reelt flertal

Demokraten Jon Ossoff har ifølge tv-stationen NBC News og nyhedsbureauet AP vundet en plads i Senatet i USA.

Det betyder, at der de næste to år vil være 50 medlemmer af Senatet, der er republikanere, mens der er 48 demokrater og to uafhængige, som stemmer med Demokraterne.

I tilfælde med stemmelighed har vicepræsidenten en afgørende stemme. Da denne fra 20. januar er demokraten Kamala Harris, giver det reelt et snævert flertal til Demokraterne.

I forvejen har Demokraterne flertal i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus.

33-årige Jon Ossoff har vundet en anden valgrunde over den siddende republikanske senator, 71-årige David Perdue.

Ifølge AP viser de foreløbige optællinger, at Jon Ossoff har fået 50,3 procent af stemmerne mod 49,7 procent til David Perdue. Der mangler dog stadig at blive talt en lille andel af stemmerne.

Samtidig med valget mellem Jon Ossoff og David Perdue skulle vælgerne i Georgia også til valg om, hvorvidt delstatens anden plads i Senatet skulle gå til demokraten Raphael Warnock eller republikaneren Kelly Loeffler.

Her vandt demokraten Warnock.

Valget mellem Warnock og Loeffler var en følge af, at Johnny Isakson trak sig fra sit sæde med udgangen af 2019 af hensyn til sit helbred.

Warnock har dermed vundet retten til resten af Isaksons valgperiode, der udløber ved midtvejsvalget i 2022.

Derimod har Jon Ossoff vundet en fuld valgperiode på seks år og skal dermed først på valg i 2026.

Et af de emner, der fyldte i valgkampen i anden valgrunde i Georgia, var et af de tiltag, som Kongressen overvejer for at stimulere amerikansk økonomi.

Kongressen arbejder på at sende en stimuli-check ud til amerikanerne. Her har Republikanerne i Kongressen arbejdet for, at checken skulle være på 600 dollar.

Her ville Ossoff, Warnock og Demokraterne hellere have, at checken til amerikanerne var på 2000 dollar.

Senatet er det ene af to kamre i Kongressen. For det meste lovgivning gælder, at det skal vedtages i begge kamre, før det kan træde i kraft.

Der dog også processer, der foregår udelukkende i Senatet. Eksempelvis er det Senatet alene, der skal godkende præsidentens indstillinger til nye dommere ved de føderale domstole – såsom den magtfulde højesteret.

/ritzau/