Biden vælger tidligere politisk rival som transportminister

USA’s kommende præsident, Joe Biden, har peget på Pete Buttigieg, der var hans modstander under det demokratiske primærvalg tidligere i år, som sin transportminister.

Det oplyser Bidens overgangshold i en erklæring natten til onsdag dansk tid.

Den 38-årige tidligere borgmester i byen South Bend i Indiana har aldrig tidligere siddet i et føderalt embede.

Hvis han bliver godkendt i Senatet som minister, vil han være den første åbne LGBT-person på en ministerpost i USA.

I marts opgav Buttigieg sit forsøg på at blive nomineret som Det Demokratiske Partis præsidentkandidat og gav i stedet sin støtte til Biden.

Tidligere tirsdag sagde tre kilder, at Biden vil vælge kongresmedlem Deb Haaland som sin kommende indenrigsminister. Det er dog ikke bekræftet.

Hvis Haaland bliver minister, vil hun være den første af slagsen, som tilhører Nordamerikas oprindelige befolkning.

Hun har tidligere sagt, at hun ønsker at bruge føderale landområder til grøn energiproduktion, og at hun vil omgøre mange af den nuværende præsident Donald Trumps tiltag for at styrke fossile brændstoffer.

Også posten som energiminister kan være tæt på at være på plads. I hvert fald fortalte to kilder med kendskab til beslutningen tirsdag, at Biden vil vælge den tidligere guvernør i delstaten Michigan Jennifer Granholm som sin energiminister.

61-årige Granholm var Michigans første kvindelige guvernør og tjente i to embedsperioder fra 2003 til 2011.

I 2009 samarbejdede hun med Biden, som på det tidspunkt var vicepræsident under præsident Barack Obama, om en redningsplan for bilproducenterne General Motors og Chrysler.

Bidens kandidater til ministerposterne skal godkendes ved en afstemning i Senatet, inden de kan tiltræde.

Han har på forhånd sagt, at han ønsker at sammensætte en regering, der afspejler forskelligheden i det amerikanske samfund.

Den kommende præsident selv er tirsdag i Georgia for at føre valgkamp. Her skal der være en anden valgrunde 5. januar. Den kommer til at afgøre magtfordelingen i Senatet i Washington D.C.

/ritzau/Reuters