Medie: Europa går efter vaccinegodkendelse 23. december

Den tyske avis Bild skriver, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) sigter efter en godkendelse af covid-19-vaccine fra Pfizer og BioNTech den 23. december.

Bild skriver, at vaccinationer dermed kan blive indledt i Tyskland inden nytår. Datoen 26. december er blevet nævnt, skriver dagbladet.

Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, sagde mandag, at han gerne så EMA arbejdede hurtigere for at få godkendt coronavacciner.

– Det, der er på spil, er borgernes tiltro til EU’s handlekraft, sagde Spahn.

Storbritannien og USA har godkendt vacciner og er i gang med at vaccinere borgerne.

/ritzau/