Mette F. om EU-budget: Kan lave aftale uden at gå på kompromis

Statsminister Mette Frederiksen (S) er fortrøstningsfuld i forhold til at lande en aftale om EU-budgettet.

Det siger hun forud for EU-topmødet i Bruxelles, der starter torsdag.

– Det ser ud til, at vi kan ende med et resultat, hvor vi ikke går på kompromis med vores aftale fra i sommer. Der bliver ikke en åbning af aftalen, men der bliver noget implementering.

– Men hele idéen med at budget og retsstatsprincip bliver koblet sammen ser ud til at blive en del af aftalen, siger hun.

I juli blev EU-landene enige om EU-budgettet for de næste syv år gældende fra starten af 2021.

Men flere lande – herunder Polen og Ungarn – har været modstræbende i arbejdet med at få forhandlet aftalen endeligt på plads.

Striden bunder i, at flertallet af landene har krævet, at udbetalingerne skulle betinges af, at modtagerlandet lever op til fælles værdier og retstatsprincipper.

Onsdag forlød det, at de to lande har accepteret et kompromis. Det er uklart, hvad det præcist består af, men ifølge Mette Frederiksen handler det blandt andet om, at der bliver en form for implementering.

– Jeg mener, at det er til at leve med. Det har været afgørende for Danmark og vores gruppe af allierede, at vi ikke skulle åbne aftalen fra i sommer, og at vi ikke går på kompromis med idéen om, at budget og retsstat hænger sammen, siger hun.

Budgettet og en tilhørende genopretningsfond er samlet på 13.500 og 14.000 milliarder kroner.

Hvis landene ikke bliver enige om et syvårsbudget, overgår man efter nytår til en nødprocedure for EU-budgettet, hvor ingen nye initiativer kan søsættes.

Grundreglen for et nødbudget er, at EU hver måned maksimalt må bruge en tolvtedel af det samlede budget for det foregående år.

Det mest presserende for en række medlemslande er dog genopretningsfonden på 5580 milliarder kroner. Den er koblet til budgettet.

Ud over budget skal der på topmødet også diskuteres et nyt klimamål for EU-landene frem mod 2030 og brexit.

/ritzau/