EU kritiserer Storbritanniens hurtige vaccine-beslutning

Storbritannien kunne onsdag fortælle, at det som det første land havde givet grønt lys til, at en coronavaccine fra Pfizer og Biontech kan blive taget i nødbrug.

Det møder dog nu kritik fra EU, at nødgodkendelsen er kommet så hurtigt.

Den kom onsdag, blot ti dage efter at myndighederne begyndte at gennemgå data fra de store studier med vaccinen.

I en udtalelse siger Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), at agenturets længere godkendelsesproducerer er mere passende.

EMA behandler i øjeblikket en ansøgning om en betinget godkendelse af vaccinen i EU-landene. Det er ikke det samme som den i Storbritannien.

Her ventes en afgørelse senest 29. december. Herefter skal EU-Kommissionen formelt set give den betingede godkendelse.

En betinget godkendelse gælder for et år ad gangen. Sideløbende skal der indsendes ny data om virkningen af vaccinen.

/ritzau/Reuters/