Briterne er de første i Vesten til at godkende coronavaccine

Medicinalselskaberne Pfizer og Biontech har fået godkendt deres coronavaccine i Storbritannien. Vaccinen kan blive taget i brug i næste uge.

Det oplyser den britiske regering i en pressemeddelelse. Godkendelsen sker efter anbefaling fra den britiske lægemiddelstyrelse.

Storbritannien er det første land i Vesten, der godkender en coronavaccine.

Pfizer har også indsendt en ansøgning for at få godkendt vaccinen i EU. Tirsdag lød det fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), at det vil komme med en afgørelse senest 29. december.

/ritzau/