Biden får formel godkendelse til at begynde overgangsproces

Demokraten Joe Biden har fået formel godkendelse til at begynde overgangsprocessen efter sin sejr ved præsidentvalget 3. november.

Det skriver CNN.

I et brev skriver Emily Murphy, leder af det føderale organ General Services Administration (GSA), til Biden, at han ser ud til at have vundet valget.

Dermed får Biden og hans overgangshold adgang til offentlige midler og kan koordinere magtovertagelsen med den nuværende administration.

Præsident Donald Trump har endnu ikke erkendt sit nederlag til Joe Biden.

Joe Biden indsættes officielt den 20. januar.

/ritzau/