Michigan godkender Joe Bidens sejr i delstaten

Michigans valgmyndighed har certificeret demokraten Joe Bidens sejr i delstaten ved præsidentvalget 3. november. Det skriver Reuters.

Præsident Donald Trump havde forsøgt at få omgjort valgresultatet i Michigan, men Michigans State Board of Canvassers, der afgør eventuelle tvister i forbindelse med valg, har mandag godkendt valgresultatet.

/ritzau/