USAs borgere opfordres til ikke at rejse under højtid

Den amerikanske sundhedsmyndighed CDC anbefaler, at amerikanerne ikke rejser under ferien Thanksgiving i næste uge.

Man vil undgå, at der i forbindelse med helligdagen sker en øget spredning af covid-19.

USA passerede torsdag en kvart million døde med coronavirus.

CDC siger, at det en “stærk anbefaling”, at folk bliver hjemme, men ikke et krav.

Opfordringen kommer, efter en lang række delstater kan melde om en voldsom stigning i smittede med covid-19.

Thanksgiving er i år torsdag 26. november. Millioner af amerikanere gør det til en forlænget weekend, hvor de besøger deres familie.

/ritzau/Reuters