EU-lande og parlament indgår aftale om budget og genopretning

Efter fire måneders forhandling er en aftale om EU’s næste syvårsbudget og en økonomisk genopretning efter coronakrisen faldet på plads.

EU-landene og EU-Parlamentet har tirsdag indgået en politisk aftale. Den mangler nu formel godkendelse af begge parter. Og en trussel om veto hænger fortsat over den.

– Forhandlingerne med EU-Parlamentet har taget tid. Men vi er endelig nået i mål. Vi har indgået en politisk aftale om de resterende detaljer i EU’s næste langtidsbudget, siger Tysklands EU-ambassadør, Michael Clauss, i en skriftlig kommentar.

Aftalen indeholder en omstridt ordning, der skal sikre, at der kun gives penge til EU-projekter, hvis medlemslandet, hvori projektet udføres, lever op til retsstatsprincipper og fælles værdier.

Det har været et ufravigeligt krav fra nogle lande, herunder Danmark.

Men ordningen er omstridt. Ungarn og Polen har været imod den. Ungarn har truet med at nedlægge veto mod budgettet, hvis ordningen er med.

Samtidig har medlemslandene været nødt til at komme EU-Parlamentet i møde på et krav om flere midler til nogle programmer.

Det betyder, at budgettet, der sammen med genopretningen efter pandemien var på over 13.500 milliarder kroner, øges med nogle over 100 milliarder kroner til sikkerhed, sundhed og uddannelse.

Centralt – og historisk – i budgettet er en omfattende genopretningsplan efter pandemien. Størrelsen er 750 milliarder euro. Eller 5585 milliarder kroner.

Budgetaftalen indeholder en aftale om nye egne indtægter til EU-kassen, og det er planen, at disse skal kunne dække udgifterne til de milliardlån, der optages til at dække genopretningspakken.

Medlemslandene skal godkende budgetaftalen med disse nye indtægter til EU, og derfor vil der gå noget tid, før budgettet kan falde helt på plads, så der kan ske udbetalinger.

Ifølge EU-kalenderen træder budgettet i kraft 1. januar 2021. Det kan man ikke nå, har formandskabet tidligere sagt.

Økonomien i EU er funderet på en budgetramme, der forhandles hvert syvende år. Det er den, der sætter de overordnede rammer for, hvad EU kan og ikke kan.

Forhandlingerne er altid vanskelige. Denne gang har ikke været en undtagelse. I juli forhandlede EU’s stats- og regeringschefer i godt 100 timer i træk i Bruxelles. De blev dog enige til slut.

Men EU-Parlamentet skal ifølge EU-traktaten godkende aftalen. Det ville parlamentet ikke. Og de seneste knap fire måneder har forhandlinger stået på mellem EU-Parlamentet og medlemslandene repræsenteret af det tyske formandskab.

/ritzau/