Armenien indgår aftale om at afslutte krig i omstridt region

Armeniens premierminister, Nikol Pasjinian, har underskrevet en aftale med ledere fra Aserbajdsjan og Rusland om at standse den militære konflikt i regionen Nagorno-Karabakh efter mere end seks ugers kampe.

Det oplyser Nikol Pasjinian sent mandag aften.

– Jeg har sammen med præsidenterne for Rusland og Aserbajdsjan underskrevet en erklæring om at standse Karabakh-krigen, skriver Pasjinian i et opslag på sin Facebook-side ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han kalder det “ubeskriveligt pinefuldt for mig personligt og for vort folk”.

Ifølge aftalen stopper krigshandlingerne i Nagorno-Karabakh med omgående virkning.

Premierministeren tilføjer, at han en af de kommende dage vil tale til nationen.

Den russiske regering bekræfter ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der er indgået en aftale mellem de tre lande.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger natten til tirsdag dansk tid, at Armenien og Aserbajdsjan er blevet enige om en “fuldstændig våbenhvile i konfliktzonen Nagorno-Karabakh”.

Putin oplyser, at fredsbevarende styrker fra Rusland vil blive indsat langs frontlinjen. Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, meddeler, at Tyrkiet også vil deltage i den fredsbevarende proces i Nagorno-Karabakh.

Kampene om det omstridte område, der ligger i Aserbajdsjan, men som overvejende har armenske indbyggere, brød ud den 27. september.

Armenien og Aserbajdsjan har siden indgået flere aftaler om en våbenhvile, men de er alle blevet brudt.

Under den nye aftale vil Aserbajdsjan bevare kontrollen med områder, som det har erobret i konflikten. Armenien har også accepteret at trække sig fra adskillige andre områder, skriver BBC.

I Armeniens hovedstad, Jerevan, angreb vrede demonstranter regeringsbygninger efter premierminister Pasjinians annoncering af aftalen.

Ifølge AFP havde flere tusinde demonstranter samlet sig foran regeringens hovedkvarter. En mindre del trængte ind i bygningen, hvor de gennemrodede kontorer og knuste vinduer.

Nagorno-Karabakh har været en kilde til spændinger, lige siden de to sovjetrepublikker Armenien og Aserbajdsjan i starten af 1990’erne fik deres uafhængighed.

/ritzau/