Trump fyrer sin forsvarsminister

Mark Esper er ikke længere USA’s forsvarsminister. Det skriver præsident Donald Trump på Twitter.

– Mark Esper er blevet afskediget, skriver Trump.

Christopher C. Miller indtræder som fungerende forsvarsminister.

Miller har indtil nu været direktør for den amerikanske regerings center mod terrorisme.

Jobskiftet træder i kraft med “omgående virkning”, skriver præsidenten i sit tweet.

/ritzau/