Kilder: Hundredvis er blevet dræbt i Etiopiens Tigray-region

Hundredvis er blevet dræbt i den igangværende konflikt i Etiopiens Tigray-region. Det melder unavngivne militærkilder til nyhedsbureauet Reuters.

Den etiopiske regering har onsdag i sidste uge sat militæret ind mod oprørsgrupper i regionen.

Det skete, efter at en militærbase er blevet angrebet i Tigray som følge af uenighed om selvstyret i regionen.

Regeringen og landets parlament har i weekenden besluttet helt af ophæve selvstyret i Tigray, som har eksisteret i tre årtier, og i stedet indsætte nye politiske ledere.

Ifølge en militærkilde har op mod 500 oprørere i Tigray-regionen mistet livet i konflikten, skriver Reuters.

Nyhedsbureauet har dog ikke kunne verificere tallet. Men også en diplomatisk kilde oplyser til Reuters, at flere hundrede menes at være dræbt.

/ritzau/