BLÅ BOG: Trump overtog familieimperium som 25-årig

I fire år har Donald Trump været manden i spidsen for en af verdens supermagter – USA.

Lørdag aften dansk tid har amerikanske medier såsom AP, Fox News, CNN og NBC udråbt Demokraternes udfordrer, Joe Biden, som vinder i svingstaten Pennsylvania. Ifølge deres prognoser er han altså USA’s næste præsident.

Bliv klogere på den siddende præsident Trump her:
Navn: Donald John Trump.

Alder: 74 år.

Fødested: 14. juni 1946 i Queens, New York City, USA.

Søn af: Frederick C. Trump og Mary Macleod Trump.

Nationalitet: Amerikansk.

Politisk parti: Det Republikanske Parti.

Civilstand: Gift med Melania Trump, som han har en søn med. Han har desuden fire børn fra to tidligere ægteskaber.

Uddannelse: Han har en bachelorgrad i økonomi fra University of Pennsylvania fra 1968.

Karriere: Han begyndte allerede under sin uddannelse at arbejde for sin fars ejendomsfirma i sin fritid.

* 1971: Han overtager formelt virksomheden og omdøber den senere til The Trump Organization. Hans fokus er i begyndelsen på projekter i New York, men firmaet får senere aktiviteter adskillige steder i USA og i andre lande.

* 2015: Han annoncerer, at han vil gå efter at blive Republikanernes præsidentkandidat.

* 2016: Han bliver formelt valgt som partiets kandidat i juli.

* 2016: Han bliver valgt til USA’s præsident i november. Trump er nummer 45 i rækken af amerikanske præsidenter.

* 2017: Trump tiltræder formelt som præsident 20. januar.

* 2020: Trump er atter republikanernes kandidat til præsidentvalget, hvor både han og udfordreren Joe Biden får rekordmange stemmer. Trump taber ifølge amerikanske medier præsidentvalget, og Biden skal i så fald overtage embedet formelt 20. januar 2021.

Andet:
* I 2004-2015 deltog han i tv-showet “The Apprentice” (på dansk “Hyret eller Fyret”), hvor deltagerne konkurrerede om en ledende stilling i Trumps firma.

* Han har haft gæsteoptrædener i flere forskellige tv-serier og film. Det er blandt andet i “The Fresh Prince of Bel-Air” (på dansk “Rap fyr i L.A.”), “Sex and the City” og “Home Alone 2: Lost in New York” (på dansk “Alene hjemme 2: Glemt i New York”).

* Trumps slogan “Make America Great Again” blev brugt første gang af republikaneren Ronald Reagan i 1980, da han stillede op til præsidentvalget mod daværende præsident Jimmy Carter.

* Trump har udgivet flere bøger.

Fritidsinteresser: Golf.

Kilder: Business Insider, CNN, Biography.com
/ritzau/