BLÅ BOG: Harris bliver USAs første kvindelige vicepræsident

For første gang nogensinde bliver en kvinde vicepræsident i USA.

En række medier, herunder nyhedsbureauet AP, har lørdag aften udråbt præsidentkandidat Joe Biden som vinder i staten Pennsylvania, hvilket giver ham nok valgmænd til at indtage Det Hvide Hus.

Det har medierne gjort på baggrund af valgprognoser.

Og den nye vicepræsident i USA hedder i så fald Kamala Harris.

Foruden at blive den første kvindelige vicepræsident bliver hun også den første vicepræsident, der er sort, da hendes far er jamaicansk, mens hendes mor er indisk.

Bliv klogere på, hvem Harris er:

Navn: Kamala Devi Harris.

Alder: 56 år.

Født: 20. oktober 1964 i Oakland, Californien, USA.

Datter af: Donald Harris og Shymala Gopalan Harris.

Nationalitet: Amerikaner.

Parti: Det Demokratiske Parti.

Uddannelse:
* 6. – 10.-klasse på Westmount High School i Montreal i Canada.

* 1986: Bachelor ved Howard University.

* 1989: Kandidatgrad i jura ved University of California.

Karriere:
* 1998: Advokat hos San Franciscos distrikts- og byadvokatkontor.

* 2004-2011: Distriktsadvokat i San Francisco.

* 2011-2017: Chefstatsadvokat for staten Californien.

* 2017-nu: Senator for staten Californien.

* 2019: Med i feltet om at blive demokratisk præsidentkandidat til valget i november 2020, men trak sig 3. december 2019.

* 2020: Valgt som Joe Bidens vicepræsidentkandidat. Valgprognoser viser lørdag aften, at han vinder valget, og dermed tyder alt på, at Biden og Harris bliver henholdsvis præsident og vicepræsident for perioden 2021-2025.

Forfatter til bøgerne:
* “Smart on Crime”.

* “The Truth We Hold”.

Civilstand:
* Gift med Douglas Emhoff og stedmor til Ella og Cole Emhoff.

Bopæl:

Los Angeles, Californien, USA.

Kilder: Kamalaharris.org
/ritzau/