BLÅ BOG: Biden bliver ny i spidsen for supermagten USA

Han har tidligere været USA’s vicepræsident, men lørdag aften dansk tid er Demokraternes Joe Biden løbet med sejren i en række afgørende svingstater i præsidentvalget.

Det skriver de amerikanske medier AP, Fox News, NBC og CNN, som dermed udråber Biden som vinder af valget.

Bliv klogere på, hvem Biden er:

Navn: Joseph Robinette Biden.

Alder: 78 år.

Fødselsdag: 20. november 1942 i Scranton, Pennsylvania.

Nationalitet: Amerikaner.

Civilstand: Gift med Jill Biden siden 1977. Har fået fire børn – de tre af dem med sin første kone, Neilia. To af dem er døde.

Uddannelse:
* 1965: Bachelorgrad i historie og statskundskab ved University of Delaware.

* 1968: Mastergrad i jura ved Syracuse University.

Karriere:
* 1968-1972: Drev sit eget advokatfirma.

* 1973-2009: Valgt til Senatet fra staten Delaware.

* 1988: Forsøgte at blive Det Demokratiske Partis kandidat til præsidentvalget. Han blev ikke nomineret.

* 2008: Forsøgte at blive Det Demokratiske Partis kandidat til præsidentvalget. Han blev ikke nomineret.

* 2008: Barack Obama, der blev Demokraternes præsidentkandidat, valgte Joe Biden som sin vicepræsident.

* 2009-2017: Vicepræsident i USA under Barack Obama.

* 2020: Officielt nomineret som Det Demokratiske Partis præsidentkandidat, som han ifølge amerikanske medier har vundet. Han skal i så fald indsættes 20. januar 2021 – Han har valgt Kamala Harris som sin vicepræsident.

Kilde: CNN.

/ritzau/