Østrig vil lukke radikale moskéer efter angreb i Wien

Østrig vil beordre en lukning af “radikale moskéer” efter mandagens angreb i hovedstaden Wien, hvor fire personer blev dræbt.

Det oplyser Østrigs indenrigsminister og integrationsminister ifølge det østrigske nyhedsbureau APA. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Flere detaljer om beslutningen ventes at blive præsenteret på et pressemøde klokken 14 fredag eftermiddag.

Mandag gik en gerningsmand til angreb på personer i den indre del i Wien. Under angrebet blev der skudt på seks forskellige steder, fire personer blev dræbt og omkring 20 blev såret.

Den mistænkte gerningsmand er den 20-årig mand, Kujtim Fejzulai, blev kort efter angrebet skudt og dræbt af politiet.

Den mistænkte blev april sidste år fængslet for at have forsøgt at rejse til Syrien og tilslutte sig Islamisk Stat (IS). Den 20-årig blev benådet i december og gik ind i et antiradikaliseringsprogram.

Embedsmænd har oplyst, at de for nylig har hørt ham fordømme nylige islamistiske angreb i Frankrig.

Men tilsyneladende har han fortsat haft sine radikaliserede holdninger. I hvert fald formodes han at stå bag mandagens angreb.

/ritzau/