Trump vil have Bidens vundne delstater for domstol

De amerikanske delstater, hvor Joe Biden for nylig har hævdet at have vundet, vil blive indbragt for en domstol på grund af valgsvindel.

Det skriver den nuværende præsident, Donald Trump, på Twitter.

– Masser af beviser – bare tjek medierne. Vi vil vinde. Amerika først, skriver Trump.

Efter tirsdagens præsidentvalg i USA er stemmerne fortsat ved at blive talt op rundt om i landet.

I den foreløbige optælling står Joe Biden til at få 264 valgmænd mod Trumps 214. Det kræver 270 valgmænd at vinde valget.

/ritzau/