Omstridt mekanisme baner vej for EUs næste kæmpebudget

EU-landene og Europa-Parlamentet har torsdag indgået en foreløbig aftale om en ordning, så EU-midler kan tilbageholdes, hvis et medlemsland ikke lever op til fælles værdier og principper for retsstaten.

– Det er en vigtig milepæl i vores bestræbelser på at afslutte aftalen om det næste langtidsbudget og genopretningen efter corona, siger den tyske EU-ambassadør, Michael Clauss, i en skriftlig udtalelse.

Med enigheden kan vejen være banet for en budgetaftale for 2021 til 2027. EU-Parlamentet har nægtet at indgå en budgetaftale, hvis ikke der var en ordning som denne. Parlamentet har dog også krævet et større budget.

Men den såkaldte retsstatsmekanisme har været et absolut krav fra et flertal i EU-Parlamentet – og fra mange EU-lande. Enkelte lande, herunder Ungarn, har strittet imod med alt, hvad de har.

Mekanismen skal beskytte midler fra budgettet, herunder fra en stor genopretningspakke efter coronakrisen. Samlet er budget og genopretning på 13.583 milliarder kroner for perioden 2021 til 2027.

Aftalen, der er indgået torsdag, er baseret på et kompromis fra det tyske EU-formandskab. Den skal nu formelt godkendes af begge parter.

Midler fra EU-budgettet kan eksempelvis holdes tilbage, hvis domstole i et medlemsland vurderes ikke at være uafhængige. Tanken bag er, at domstole skal være uafhængige for at kunne forhindre misbrug med EU-penge.

Også Københavns-kriterierne, som EU-landene ikke havde med, er nu nævnt i aftalen. De omhandler demokrati, retsstaten og stabile institutioner.

Bekymringer i EU-Kommissionen om retsstaten og fælles demokratiske værdier har rettet sig mod Ungarn og Polen.

Der er indledt formelle procedurer imod disse lande, men EU-traktatens artikel 7, som ellers giver mulighed for at sanktionere et medlemsland, har vist sig ubrugelig, da den kræver enstemmighed.

Der er også udfordringer i andre EU-lande, fremgår det af nylige rapporter fra EU-Kommissionen.

Lederen af EPP, parlamentets største gruppe, Manfred Weber, kalder det en historisk aftale.

– Det har været vores prioritet at sikre, at skatteborgernes penge bruges korrekt, og at et EU-land skal respektere de fundamentale principper for retsstaten. Det er det, som vi nu har opnået, siger han i en skriftlig udtalelse.

Den ordning, som der er indgået aftale om torsdag, er baseret på kvalificeret flertal.

Det er svagere, end hvad EU-Kommissionen lagde op til: Nemlig at der skulle et kvalificeret flertal til at bremse sanktioner. Det kaldes omvendt kvalificeret flertal.

EU-landene skal senest efter en måned træffe beslutning om at bremse midler. Fristen er dog tre måneder, hvis det er under en såkaldt nødbremse i mekanismen.

Den socialdemokratiske gruppe med Iratxe García i spidsen er tilfreds med aftalen.

– Det har været en lang kamp. Men vi har sikret et godt resultat. Det står klart, at artikel 7 ikke virker, som den skulle, og at vi har brug for et andet værktøj, så vi sikrer, at vores fælles værdier er beskyttede, siger hun.

/ritzau/