Trump beder om at få stoppet stemmeoptælling i Michigan

Præsident Donald Trump har bedt en domstol om at stoppe optællingen af stemmer til præsidentvalget i den potentielt afgørende svingstat Michigan.

Michigan er ikke afgjort endnu, men stemmeoptællingen viser onsdag aften cirka klokken 20 dansk tid, at Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden, fører snævert.

Der er 16 valgmænd på spil i Michigan, hvor der ifølge radiostationen NPR er talt 96 procent af de forventede stemmer op.

Donald Trump har ligeledes onsdag sagt, at han vil have en omtælling af stemmerne i Wisconsin, som Joe Biden ifølge prognoser står til at vinde.

/ritzau/Reuters