Joe Biden: Vi fører i nok stater til at vinde valget

– Det står klart, at vi fører i nok stater til at vinde præsidentvalget, siger den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden onsdag aften dansk tid i en tale.

Joe Biden fører ifølge nyhedsbureauet AP i svingstaterne Michigan og Nevada.

Vinder han i de to stater, vil han have opnået de 270 valgmænd, det kræver for at blive valgt til USA’s præsident. Netop som Biden taler, opdaterer tv-stationen CNN sin prognose og erklærer, at Biden vinder Michigan, der har 16 valgmænd.

/ritzau/