Joe Biden sniger sig forbi Trump i Michigans ultratætte opgør

Joe Biden sniger sig forbi Donald Trump i opgøret om svingstaten Michigan i USA’s præsidentvalg.

Det skriver Reuters baseret på den foreløbige stemmeoptælling.

Der er kort efter klokken 15 onsdag eftermiddag dansk tid optalt 89 procent af de forventede afgivne stemmer i staten.

49,2 procent af dem er gået til demokraten Joe Biden, mens 49,1 procent af dem går til Donald Trump.

Michigan har 16 valgmænd og bliver ligesom Wisconsin set som en potentielt afgørende stat at vinde for at blive præsident.

De endelige valgresultater fra Michigan ventes ikke før natten til torsdag dansk tid. Det skyldes blandt andet mange brevstemmer, som det tager lang tid at tælle op.

/ritzau/