Donald Trump kræver stop af optælling i Pennsylvania

Præsident Donald Trump vil have stoppet optællingen af stemmer i den afgørende svingstat Pennsylvania, hvor han fører, inden alle brevstemmer er talt.

Trumps kampagnefolk siger ifølge Reuters, at de vil have en domstol til at stoppe optællingen. De mener, at de valgtilforordnede er demokrater, der gemmer republikanske stemmer i stedet for at tælle dem med.

/ritzau/AFP