TEST: Hvor godt kender du præsidentkandidaterne Trump og Biden?

Millioner af amerikanske vælgere stemmer tirsdag på, hvem de mener, bør lede USA de kommende fire år: den siddende præsident, republikanske Donald John Trump, eller den demokratiske tidligere vicepræsident Joseph Robinette ‘Joe’ Biden.

Test, hvor meget du ved om de to mænd, som kæmper om præsidentposten.

1. Hvor gammel er Trump på valgdagen?

A. 71 år, født 14. juni 1949 i Queens, New York.

B. 74 år, født 14. juni 1946 i Queens, New York.

C. 77 år, født 14. juni 1943 i Queens, New York.

2. Hvor gammel er Biden på valgdagen?
A. 71 år, født 20. november 1948 i Scranton, Pennsylvania.

B. 74 år, født 20. november 1945 i Scranton, Pennsylvania.

C. 77 år, født 20. november 1942 i Scranton, Pennsylvania.

3. Under og efter sin uddannelse på The Wharton School, der hører under University of Pennsylvania, har Trump arbejdet i sin fars ejendomsselskab. Men hvilken uddannelse har Trump?
A. Uddannet ejendomsmægler.

B. En bachelorgrad i økonomi.

C. En bachelorgrad i statskundskab.

4. Hvilken delstat repræsenterede Joe Biden, da han fra 1973 til 2009 sad i Senatet?
A. Connecticut.

B. Delaware.

C. Oregon.

5. Trump bruger sin private profil på det sociale medie Twitter i stedet for den officielle præsident-profil. Hvor mange følgere har den private profil?
A. Cirka 87 millioner.

B. Cirka 106 millioner.

C. Cirka 145 millioner.

6. Hvilken aktivitet eller forening var Joe Biden engageret i under sin uddannelse på University of Delaware?
A. Universitetets footballhold.

B. Universitetets debatklub.

C. Universitetets festudvalg.

7. Seere over hele USA kunne følge Trump i perioden 2004-2015, hvor han var meget i tv. Hvorfor var han det?

A. Han var erhvervskommentator og -korrespondent på den konservative nyhedskanal Fox News.

B. Han lod et produktionsselskab følge ham stort set hver dag og gav derved seere et indblik ind i sit familie- og forretningsliv. Serien hedder “Trump – The Inside Scoop”.

C. Han havde hovedrollen i realityprogrammet “The Apprentice”, hvor der var særligt fokus på deltagernes forretningsevner.

8. Hvor mange gange har Biden forsøgt at blive Det Demokratiske Partis kandidat til præsidentposten i USA?
A. 2 – i 2008 og nu.

B. 3 – i 1988, 2008 og nu.

C. 4 – i 1984, 1988, 2008 og nu.

Svar: 1B, 2C, 3B, 4B, 5A, 6A, 7C, 8B.

Kilder: Biography.com, Britannica.com.

/ritzau/