OVERBLIK: Hvordan gik det med Trumps løfter?

Forud for Donald Trumps indsættelse som præsident i 2017 udsendte han et dokument, som han beskrev som sin kontrakt med vælgerne i USA.

Dokumentet var en plan for, hvad Trumps regering ville arbejde for i de første 100 dage af hans tid som præsident.

Her er en status på, hvordan det gik med en række af elementerne i kontrakten:

– Løfter mod korruption i Washington:

* En begrænsning på hvor længe politikere kan sidde i Kongressen.

Status: Der er ved valgdagen ikke foreslået noget loft over, hvor længe politikere må sidde i Kongressen.

* Et forbud mod at ansatte i regeringen må tage job som lobbyister for udenlandske regeringer. Og indførsel af en fem års karensperiode fra lobbyarbejde, når man har været ansat i regeringen.

Status: Kort efter sin indsættelse som præsident skrev Donald Trump under på en bekendtgørelse, der krævede, at ansatte i regeringsapparatet accepterede de førnævnte vilkår.

– Løfter om international handel:

* Genforhandling af handelsaftalen Nafta.

Status: USA har genforhandlet en ny handelsaftale, USMCA, med Canada og Mexico, de andre parter i Nafta. Den trådte i kraft 1. juli og løber 16 år, hvorefter den automatisk kan forlænges, hvis parterne ønsker det.

Den nye aftale indeholder blandt andet højere krav til, hvor store dele af en bil der skal produceres i et af de tre lande for at undgå ekstra afgifter, samt løn- og miljøkrav.

* Trække USA ud af handelsaftalen TPP.

Status: Da Trump blev præsident, var handelsaftalen med Stillehavslandene ikke blevet ratificeret, og Trump beordrede USA ud af det videre forløb om aftalen i samme måned, som han blev indsat.

I marts 2018 aftalte 11 Stillehavsnationer uden USA handelsaftalen CPTPP i stedet. Den er siden blev ratificeret af syv lande.

* Erklære Kina som en valutamanipulator.

Status: I 2019 oplyste USA’s finansministerium, at det havde erklæret Kina for en valutamanipulator.

– Løfter om klima og energi:

* Stoppe betalingen til FN’s klimaprogram.

Status: I 2017 annoncerede Trump, at USA vil trække sig fra Parisaftalen. Af tekniske årsager er USA først ude onsdag efter valget.

Selv om Trumps forslag til et føderalt budget ikke har indeholdt penge til FN’s klimaprogrammer, har Kongressen stadig vedtaget penge til programmerne. Der er dog udbetalt mindre end tidligere.

* Fjerne blokeringer for gennemførsel af energiprojekter såsom olieledningen Keystone XL.

Status: Trods tilladelser og hjælp fra Trump er Keystone XL blevet bremset af domstolene – herunder af USA’s højesteret – på grund af utilstrækkelige miljøgodkendelser. Derfor arbejdet med at bygge olieledningen endnu ikke begyndt.

Modsat er olieledningen Dakota Access kommet i drift. Det blev holdt tilbage af protester over krænkelse af et indianerreservat. Med Trump-regeringens hjælp kom olieledningen alligevel i drift i april 2017.

– Løfter om immigration:

* Begynde udsendelse af mere end to millioner kriminelle immigranter fra USA.

Status: Da ICE, som står for at udsende kriminelle illegale indvandrere, ikke har færdiggjort sine resultater for 2020, vides det ikke præcist, hvor mange kriminelle illegale indvandrere der er blevet udsendt under Trump.

Men ICE har gjort status for 2017, 2018 og 2019. Det viser som følger:

2017: 128.000 dømte kriminelle udvist, 16.000 sigtede.

2018: 145.000 dømte kriminelle udvist, 23.000 sigtede.

2019: 150.000 dømte kriminelle udvist, 24.000 sigtede.

I alt: 423.000 dømte kriminelle udvist, 63.000 sigtede.

* Suspendere immigration fra terrorplagede regioner, hvor der ikke kan udføres et sikkert baggrundstjek.

Status: Efter flere retssager fik Trump-regeringen højesterets ord for, at tredje version af et indrejseforbud mod personer fra Iran, Syrien, Yemen, Libyen, Somalia og Nordkorea samt for myndighedspersoner fra Venezuela var i orden.

Siden er en række visa-muligheder til personer fra Eritrea, Kirgistan, Myanmar, Nigeria, Sudan og Tanzania tilføjet.

– Løfter om USA’s højesteret:

* Erstat Antonin Scalia i USA’s højesteret med en af de i forvejen udpegede 20 kandidater.

Status: I foråret 2017 blev Neil Gorsuch nomineret og bekræftet af Senatet til en plads som dommer i USA’s højesteret.

Derudover har Donald Trump nomineret yderligere to højesteretsdommere, Brett Kavanaugh og Amy Coney Barrett, som begge er blevet godkendt af Senatet.

– Løfter om skattereform:

* En skattereform med skattelettelser til middelklassen, som skal drive bruttonationalproduktet op med fire procent om året og skabe 25 millioner nye job.

Status: I 2017 vedtog Kongressen en skattereform, der blandt andet sænkede selskabsskatten fra 35 til 21 procent.

Hverken i 2017, 2018 eller 2019 steg USA’s bruttonationalprodukt med fire procent.

I årene 2017, 2018 og 2019 blev der 6,5 millioner flere lønmodtagere i USA.

Her er tallene for hvert år:

2017: 2,3 procents stigning i bnp og 2,1 millioner flere lønmodtagere.

2018: Tre procents stigning i bnp og 2,3 millioner flere lønmodtagere.

2019: 2,2 procents stigning i bnp og 2,1 millioner flere lønmodtagere.

– Løfter om sundhed:

* Afskaffe og erstatte sundhedsreformen Affordable Care Act, også kendt som Obamacare.

Status: Det er ikke lykkedes at vedtage lovgivning, der direkte afmonterer sundhedsreformen Affordable Care Act.

Til gengæld blev en del af reformen fjernet ved skattereformen i 2017. Det har givet anledning til et nyt juridisk stormløb mod Affordable Care Act ved domstolene.

Den sag skal USA’s højesteret tage hul på få dage efter valget.

Kilder: www.donaldjtrump.com, CNBC, CNN, Australiens handelsministerium, USA’s finansministerium, Bloomberg, Reuters, Politifact, AP, ICE, USA’s bureau for arbejdsmarkedsstatistik, USA’s bureau for økonomisk analyse og The Kaiser Foundation.

/ritzau/