OVERBLIK: Det her ved vi indtil videre om angreb i Wien

Mandag aften er der blevet skudt flere gange i den østrigske hovedstad, Wien.

Den østrigske indenrigsminister, Karl Nehammer, har allerede fortalt, at der er tale om et terrorangreb.

Her er nogle oplysninger fra angrebet, der indtil videre er blevet bekræftet fra officielt hold:
* Cirka klokken 20.00 bliver der affyret flere skud ved Seitenstettengasse, hvor der ligger en synagoge.

* Der er flere mistænkte, som er bevæbnet med pistoler.

* Der er blevet skudt seks forskellige steder i byen.

* Én person er blevet dræbt, og flere er såret. Der er en betjent iblandt.

* Én mistænkt er blevet skudt og dræbt af politiet.

* Politiet er fortsat i gang med arbejde i byen og beder de lokale om at holde sig væk fra alle offentlige steder og offentlig transport.

Kilde: Politiet i Wien.

/ritzau/