Hård kamp om USAs Senat med Demokraterne som de jagende

Mange øjne vil på valgdagen i USA været rettet mod valget af senatorer.

For uanset om det er den republikanske præsident, Donald Trump, eller den demokratiske udfordrer, Joe Biden, der skal være USA’s leder de næste fire år, kan sammensætningen af det nye Senat blive afgørende for, om de lykkes som præsidenter.

Demokraterne har på forhånd mest at indhente. Partiet har i det nuværende Senat 47 stemmer mod 53 til Republikanerne.

De 100 senatorer vælges for seks år ad gangen. Ved valget tirsdag er det kun en tredjedel af medlemmerne, der er på valg.

Det burde være et godt år for Demokraterne. For de skal ved valget kun forsvare 12 pladser i Senatet. 23 republikanske senatorer skal forsøge at holde fast i deres nuværende mandat.

Præsident Donald Trump har hidtil med det republikanske flertal i Senatet sikret sig, at han har kunnet udpege tre meget konservative højesteretsdommere. Og han er sluppet helskindet fra en rigsretssag, efter at Senatet tidligere i år med få stemmers flertal sagde nej til at dømme ham skyldig i magtmisbrug.

Demokraterne skal som de jagende netto vinde yderligere tre eller fire pladser. For Republikanerne gælder det om at forhindre det.

På forhånd synes den demokratiske senator i Alabama, Doug Jones, at være sikker på at tabe valget til republikaneren Tommy Tuberville. Jones vandt i 2017 et suppleringsvalg i den meget konservative sydstat over den højreradikale Roy Moore, som var et nummer for rabiat selv for republikanske vælgere i staten.

Men herfra ser det lysere ud for Demokraterne. Senator Gary Peters fra Michigan og hans kollega fra Minnesota, Tina Smith, presses ganske vist af stærke republikanske udfordrere, men målinger giver dem stadig en føring.

Omvendt ser det sværere ud for republikanske senatorer i delstaterne Colorado, Arizona, Georgia, Maine, Montana, Iowa, North Carolina og selv de meget konservative stater South Carolina og Kansas. I flere af staterne tipper det i målingerne i Demokraternes favør.

Hvis vinden for alvor drejer i Bidens og Demokraternes retning på valgdagen, så er sandsynligheden for, at de netto vinder tre eller endnu flere pladser i Senatet, meget stor.

Men Trump fastholder, at meningsmålingerne – lige som ved valget i 2016 – ikke viser et korrekt billede af styrkeforholdet. Han tror på et fortsat republikansk flertal i Senatet med ham selv som præsident.

/ritzau/