Briter advares om at et terrorangreb kan ventes

Risikoen for at der kan ske et terrorangreb i Storbritannien, er blevet opgraderet til “alvorlig”.

Det er en advarsel om, at et angreb er “højst sandsynlig”, oplyser efterretningstjenesten MI5 på sin hjemmeside.

Opgraderingen fra en “substantiel” til en “alvorlig” trussel kommer efter et islamistisk angreb i den østrigske hovedstad, Wien, mandag aften, der kostede 4 mennesker livet og sårede 22.

– Dette er et forebyggende tiltag og baserer sig ikke på nogen specifik trussel. Offentligheden bør fortsat være årvågen og melde enhver mistænkelig aktivitet til politiet, skriver den britiske indenrigsminister, Priti Patel, på Twitter.

/ritzau/