Merkel: Nye restriktioner virker i Tyskland

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, siger, at nye restriktioner og anbefalinger i Tyskland virker. Hun siger, at hvis dette fortsætter, så vil forbundsrepublikken få en tålelig december.

Hun siger samtidig, at der er gode chancer for en godkendelse af en vaccine i de kommende måneder.

Men forbundskansleren siger samtidig, at “lyset for enden af tunnelen er ret langt væk”.

– Vi vil formodentlig være nødt til at begrænse private kontakter mellem folk i alle vintermånederne. Jeg forstår, at mange er skuffede over, at denne krise trække ud, siger Merkel, som mandag holdt pressemøde i Berlin.

– Julen bliver præget af coronarestriktioner, men det bliver ikke en ensom jul, siger hun.

Hun appellerer også til den tyske befolkning om at udvise samarbejdsånd, imødekommenhed og forståelse.

– Det er op til os alle at gøre november til en succes – et vendepunkt, siger hun.

/ritzau/Reuters