James Bond-skuespiller Sean Connery er død – 90 år

Den skotske skuespiller Sean Connery, der er verdenskendt for sin rolle som James Bond, er død. Han blev 90 år.

Det skriver BBC.

Mere end 40 spillefilm og en enkelt oscarstatuette for rollen i “De Uovervindelige” blev det til.

Derudover har han igennem sin årtier lange karriere modtaget to Bafta-priser og tre Golden Globes.

Sean Connery blev i 2000 slået til ridder af dronning Elizabeth for sin betydning for britisk film.

I august fejrede han sin 90-års fødselsdag.

/ritzau/