Grækenland lukker barer og restauranter i en måned

Grækenland vil udvide et natligt udgangsforbud og lukke restauranter og barer i en måned i de mest befolkede dele af landet.

Det siger den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, lørdag.

De nye restriktioner, der træder i kraft tirsdag den 3. november, indføres i et forsøg på at bremse den stigende smittespredningen med coronavirus i landet.

Grækenland har i efteråret oplevet færre nye coronasmittede end mange andre europæiske lande. Men siden begyndelsen af oktober er de daglige smittetal gradvist steget.

/ritzau/Reuters