Tyskland lukker barer og restauranter i ny delvis nedlukning

Tysklands ledere enige om delvis nedlukning, der træder i kraft 2. november. Barer og restauranter lukker.

Det samme gælder kulturelle institutioner og forlystelssteder, oplyser forbundskansler Angela Merkel.

– Dette er nye hårde indgreb, siger Merkel og tilføjer, at der kan justeres på de nye restriktioner inden for to uger om nødvendigt.

Under nedlukningen af samfundet vil forretninger kunne forblive åbne, hvis de sikrer en sikker social afstand ved kun at have en person per ti kvadratmeter.

Merkel lover økonomisk støtte til virksomheder og forretninger, som rammes af de nye nedlukninger.

Merkel og ledere fra landets 16 delstater forhandlede onsdag om situationen, efter at Robert Koch Instituttet havde konstateret, at der var knap 15.000 nye smittede i forbundsrepublikken siden tirsdag.

Tallet døgnet forinden var godt 11.400 smittede.

/ritzau/Reuters